23948sdkhjf

Bulk carrier angrebet to gange på én dag

Ultramax bulk carrieren CP Tianjin angrebet to gange i Guineabugten.

Seks bevæbnede pirater forsøgte 6. juni at angribe bulk carrieren CP Tianjin på en position 220 sømil vest for Lagos i Nigeria. Men det 63.500 tons dødvægt store fragtskib blev eskorteret af et civilt sikkerhedsfartøj og piraterne måtte opgive angrebet.

Men da det civile sikkerhedsfartøj senere på dagen forlod CP Tianjin nærmede piraterne sig endnu engang. Men piraterne måtte også opgive det andet angrebet. Formentlig fordi det på Marshall-øerne indregistrerede fragtskib, har et fribord er godt 11 meter over vandlinjen

Det skriver Maritime.Direct, der med Tradewinds som kilde oplyser, at trusselsniveauet i Guineabugten fortsat anses som kritisk i det pirateriplagede farvand.

Sikkerhedsfirmaet Diaplous Maritime Services opfordrer skibe og besætninger i regioneen til at opretholde maksimal overvågenhed og anvendelse af forholdsregler, der gør det svært for piraterne at komme om bord.

Dansk Fregat

Tre dansk opererede handelsskibe blev hen over årsskiftet udsat for piratangreb i Guineabugten. Det fik Danske Rederier til at lægge pres på regeringen, for at få indsat militære styrker i regionen, der kan begrænse det stærkt tiltagende pirateriproblem.

Det har resulteret i, at et bredt flertal i Folketinget har vedtaget at sende en fregat til regionen fra november i år og fem måneder frem. De danske forhåbninger om, at det kan ske i rammerne af et internationalt militært og diplomatisk samarbejde med andre europæiske lande, er dog endnu kun blevet mødt med venlig interesse og ingen konkrete tilsagn.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11