23948sdkhjf

Rederier begynder at omdirigere gods

Suezkanalen er fortsat spærret i begge retninger.

Syv LNG-tankskibe er tidligt i dag fredag blevet omdirigeret, fordi Suezkanalen stadig er blokeret for trafik. Tre af gastankskibene er sendt ud på den 8.900 kilometer lange omvej syd om Kap det gode Håb, mens de resterende er blevet omdirigeret til aftagere øst for Suez.

Det skriver The Guardian.

Det danske containerrederi Mærsk udsendte i går torsdag en meddelelse til rederiets kunder, hvor det fremgår at hændelsen har skabt lange køer og at den forårsager lange forsinkelser.

»A.P. Møller - Mærsk overvåger konstant den aktuelle situation og følger nøje indsatsen ved det berørte skib, med henblik på at kunne opdatere om status for tilgængeligheden i både nord- og sydgående retning.«

A.P. Møller - Mærsk oplyste sent i går, at 10 Mærsk-skibe sikker fast i køen. Heraf sidder tre fanget i selve Suezkanalen mens de resterende syv venter nord eller syd for den blokerede vandvej.

Rederiet skriver, at selv om det er uden indflydelses på hændelsen, så undskylder Maersk for den ulejlighed, det skaber for rederiets kunder. Mærsk lover at gøre rederiets yderste for at afbøde effekten af forsinkelsen.

Ever Given sidder stadig fast

Ifølge The Guardian har det 400 meter lange megacontainerskib Ever Given stadig ikke rørt sig ud af flækken trods flere forsøg på at bringe skibet på ret kurs.

Mere end 100 handeskibe ligger nu stille – enten i selve Suezkanalen – eller lige nord eller syd herfor.

Der passerede 19.000 handelsskibe gennem Suezkanalen i 2020. Det giver et fingerpej om, hvor vigtig Suezkanalen er for skibsfarten og dermed og så for rederiernes kunder i forsyningskæderne.

Derfor vil blokeringen formentlig få konsekvenser i form af f.eks. højere oliepriser og højere fragtpriser på et i forvejen ekstremt presset transportmarked.

Når Ever Given forhåbentlig snart bliver bragt flot, vil det også tage tid at afvikle den trafikprop, der er opstået efter containerskibet fra rederiet Evergreen satte sig på tværs i Sueskanalen efter et kraftigt vindstød.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047