Dansk fregat skal jagte pirater i Guineabugten
Danmark har – trods en stribe kontakter til andre europæiske lande – endnu ingen tilsagn om støtte til en international flådestyrke, der kan bekæmpe pirater i Guineabugten og de tilstødende farvande.
Alligevel valgte forsvarsminister Trine Bramsen og udenrigsminister Jeppe Kofoed sent tirsdag på et pressemøde i den nu lukkede Søofficersskole på Holmen, at annoncere, at Danmark sender en fregat til Vestafrika. Orlogsskibet vil dog først blive udsendt til november og så cirka seks måneder frem indtil marts 2022. En periode, hvor der angiveligt er højsæson for piraternes hærgen.
Udmeldingen kommer efter en kraftig vækst i antallet af piratangreb på handelsskibe i Guineabugten og langt ud i internationalt farvand. Det er blandt andet gået ud over tre danske handelsskibe inden for kort tid – det seneste i januar. Derfor har Danske Rederier længe presset på for at få Danmark til at sende et skibsbidrag til området. Det er nu lykkedes med bred opbakning i Folketinget.
- De mange angreb i Guineabugten er det, der har holdt os vågne om natten de sidste mange måneder, og vi har derfor haft som vores højeste prioritet at få gjort noget for søfolkenes og handelsskibenes sikkerhed. Ingen søfarende skal frygte at møde på arbejde. Alle skal kunne være sikre på at komme helskindet hjem, sagde Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier, der deltog i pressemødet.
Danske Rederier oplyser, at op mod 40 danske skibe sejler i området dagligt.
Regeringen udpegede i midten af januar Danmarks ambassadør i Holland, Jens-Otto Horslund, som særlig repræsentant for maritim sikkerhed. Opgaven var her, at sikre opbakning til en maritim styrke blandt Danmarks europæiske allierede.
Udenrigsminister Jeppe Kofoed røbede på pressemødet, at han også selv havde været i kontakt med flere lande, med henblik på at sikre opbakning til en maritim styrke til sikring af den frie navigation. Men det har altså ikke resulteret i konkrete tilsagn om styrkebidrag – blot interesse for projektet.
Alvorligt problem
Regeringen ser med stor alvor på sikkerhedssituationen i Guineabugten, hvor omkring 40 procent af alle rapporterede piratangreb på verdensplan finder sted. Alene i 2020 blev mindst 140 søfarende kidnappet i Guineabugten.
- Danmark sender en fregat til Guineabugten. Det sker fordi den maritime sikkerhed er udfordret. Pirater står bag flere alvorlige kidnapninger i området. Det truer sikkerheden for danske og udenlandske besætninger. I sådan en situation kan og skal vi ikke bare se til. Vi skal stå op for retten til fri sejlads. Det danske søværn har tidligere vist sig stærkt og væsentligt i bekæmpelsen af pirateri. Men hvis vi får alvor skal få styr på sikkerheden i Guineabugten, er en international militær tilstedeværelse nødvendig. Fra dansk side arbejder vi for at flere lande løfter et ansvar, sagde forsvarsminister Trine Bramsen på pressemødet.
Opgaven
Fregattens opgave bliver at bekæmpe pirateri og støtte samt at eskortere den civile søfart i området. Skibsbidraget vil blive indsat under dansk kommando i internationalt farvand. Dermed er der ikke lagt op til, at Søværnet vil forfølge mistænkte pirater ind på territorialt farvand, som man gjorde i flere tilfælde i Somalia.
Dermed vil en effektiv indsats kræve tæt samarbejde med nationale myndigheder i landene i regionen.
Det fremgik da også på pressemødet, at skibsbidragets opgaver vil blive forsøgt koordineret med Danmarks allierede og partneres bidrag i regionen.
Fregatten vil være udrustet med maritim overvågningshelikoper fra Flyvevåbnet af typen Seahawk. Dertil kommer en maritim indsatstyrke fra fregatten, der antageligt også vil tælle et antal specialoperationssoldater fra Søværnets Frømandskorps.
Indsatsstyrken er blandt andet udannet til at udføre undsættelsesoperationer på kaprede skibe.
Dannebrog
- Dannebrog der vajer, er et pålideligt tegn på tryghed og sikkerhed til søs. For Danmark tager ansvaret som søfartsnation på sig, når vores søfarendes tryghed og retten til fri sejlads trues. Og nu sætter vi markant ind mod pirateri i Guineabugten med både diplomatiske og militære bidrag. Vi har også øget vores stabiliseringsindsats i området, hvor vi samarbejder med relevante kyststater. Det handler om at bidrage til at gøre landene i stand til selv at varetage sikkerheden. Så vi både bekæmper piratangreb og årsagerne til pirateri, sagde udenrigsminister Jeppe Kofod på pressemødet.
Han oplyste, at han har drøftet en dansk sømilitær tilstedeværelse med blandt andre Nigerias udenrigsminister.
Som verdens femtestørste søfartsnation har Danmark en særlig interesse i at beskytte den civile søfart og retten til fri sejlads. I gennemsnit sejler op mod 40 danskopererede skibe gennem Guineabugten på daglig basis, og de transporterer gods for næsten 10 milliarder kr. om året.
Om det lange tilløb for udsendelsen af en fregat, forklarede forsvarsminister Trine Bramsen, at det krævede lang forberedelse, før skibsbidraget vil være helt klar til udføre opgaven.
God dialog
- Vi har haft en god dialog med forsvarsministeren og myndighederne om den uholdbare situation, og jeg tør på hele branchens vegne godt sige, at vi er taknemmelige for, at regeringen nu sætter handling bag ordene, sagde danske rederiers adm. direktør Anne H. Steffensen.
- Det danske flådebrag vil uden tvivl gøre en stor forskel. Danmark går forrest og viser vejen, og jeg håber og tror, at det kan have en afsmittende effekt på andre lande. Det er blevet bemærket internationalt, at vi er meget aktive i at løse problemet fra dansk side, sluttede Anne H. Steffensen.
Der er ikke sat navn på det danske skibsbidrag. Søværnet råder over fem fregatter – tre avancerede luftværnsfregatter i Iver Huitfeldt-klassen og to lidt lettere bevæbnede fregatter Absalon og Esbern Snare – der sidste år blev officielt blev opgraderet fra fleksible støtteskibe til det de reelt var fra starten - Fregatter . Begge fregat-typer har været anvendt til piratjagt ved Somalia.
