23948sdkhjf

Stabilisering i EU-UK-samhandel

DFDS melder om fragtfremgang på 4,5 procent i februar.

Britiske medier kan stadig berette om britiske eksportvirksomheder, der har svært ved at navigere gennem papirbunkerne, når de vil sælge varer til EU-landene, efter brexit er trådt i kraft.

Men DFDS A/S kan i sin seneste månedsrapport meddele, at fragtmængderne gik op med 4,5 procent i februar. En udvikling som er drevet af en tiltagende stabilisering i samhandlen mellem EU og UK.

DFDS rapporterer månedlige færgemængder for fragt og passagerer med henblik på at give yderligere indsigt i trends for mængdeudviklingen i DFDS’ europæiske rutenetværk.

DFDS færgemængder            
  Februar   Sidste 12 måneder
Fragt 2020 2021 Ændr.   2020-19 2021-20 Ændr.
Lanemeter, '000 3,290 3,440 4.5%   41,104 40,639 -1.1%
               
Passager 2020 2021 Ændr.   2020-19 2021-20 Ændr.
Passagerer, '000 238 20 -91.6%   5,126 1,089 -78.8%

Som det fremgår af tabellen, så er passagertrafikken på rederiets færger og ro-ro-skibe stadig voldsomt reduceret på grund af restriktionerne på persontransporten over landegrænser på grund af corona-epidemien.

Færge – fragt:

De samlede mængder i februar 2021 var 4,5% over 2020. Netto-reguleringer for strukturelle ruteændringer reducerede væksten 0,6 ppt til 3,9%. Mængder for ruter, der anløber Storbritannien, steg 4%.

Mængderne på Nordsøen var højere end i 2020 drevet af øget kapacitet og fortsat stabilisering af samhandelen mellem Storbritannien og EU, især for britisk import. Lavere britiske eksportmængder øgede antallet af tomme trailere transporteret tilbage til EU. Mængderne på Den Engelske Kanal var ligeledes over 2020. Mæng-derne på den nye rute mellem Irland og Frankrig oversteg fortsat forventningerne.

Mængderne på Østersøen var højere end i 2020 justeret for lukningen af Paldiski-Hanko-ruten. Mængderne på Middelhavet var højere end i 2020 i alle hovedkorridorer.

Færge – passager:

Det samlede antal passagerer i februar 2021 var 92% lavere end i 2020. Nedgangen afspejler en fortsat negativ indvirkning fra rejserestriktioner relateret til Covid-19 på de to cruise ferry-ruter, hvoraf Oslo-Frederikshavn-København var suspenderet i februar, og på Den Engelske Kanal. I Østersøen var antallet af passagerer noget under 2020.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101