En solstråle i en ellers meget mørk tid
Efterspørgslen på luftfragttransport er faldet betydeligt under coronakrisen. Men da kapaciteten er faldet endnu mere, har situationen skabt grobund for en ubalance mellem udbud og efterspørgsel, der har betydet en stigning i priserne på luftfragtydelser.
Aktieanalysechef og luftfartsekspert hos Sydbank Jacob Pedersen kalder luftfragtsbranchen for en lille solstrålehistorie i en ellers meget mørk tid, og han spår, at priserne ikke ser ud til at falde, før verdenssamfundene åbner op, passagerflyene kommer i luften og der skabes belly cargo-kapacitet.
Positiv ubalance
Som stort set alle brancher har den globale luftfragt også været hårdt ramt af coronakrisen.
I modsætning til sø- og vejtransport hænger luftfragten tæt sammen med passagertransporten, da omtrent halvdelen af al global luftfragttransport finder sted ombord på passagerfly som belly cargo. Og i kraft af, at store dele af den globale flåde af passagerfly står på jorden, har branchen oplevet massive kapacitetsproblemer.
På trods af et fald i efterspørgslen er kapaciteten faldet endnu mere, og det har skabt en – for luftfragtsbranchen – positiv ubalance mellem udbud og efterspørgsel.
Det siger Jacob Pedersen, aktieanalysechef og luftfartsekspert hos Sydbank.
- Luftfragtsbranchen har jo ikke haft de bedste betingelser i 2020. Behovet for transport var reduceret på grund af corona, og der var et stort fald i volumenerne, som under normale omstændigheder ville have ført til et voldsomt indtjeningsfald, siger Jacob Pedersen og fortsætter:
- Måske er efterspørgslen faldet, men udbuddet er faldet kraftigere, og det har betydet, at priserne på luftfragt har hamret i vejret. Og det har egentlig været en solstrålehistorie i en ellers meget mørk tid, at indtjeningen er steget som konsekvens, siger han.
Jacob Pedersen tilføjer, at indtil vi ser en normalisering af passagertrafikken, og vi får flere passagerfly i luften, er der al grund til at forvente, at priserne på luftfragt vil være væsentligt højere, end vi har været vant til.
Plus og minus i Danmark
Hvad angår det danske luftfragtmarked fremhæver luftfartseksperten især DSV, der viser med selskabets regnskabstal, at opkøbet af Panalpina kom på et fantastisk godt tidspunkt.
I den anden ende af spektret nævner Jacob Pedersen SAS, der ikke har levet op til hans forventninger.
- De sidste par kvartaler har SAS Cargo ikke kunnet følge med de positive forventninger, jeg har haft. Det er så utroligt få detaljer, de offentliggør om deres luftfragtforretning, så det kan være svært at danne sig et overblik over årsagen. Men måske kan det have at gøre med, at de ikke har så mange oversøiske ruter, som flere af deres konkurrenter. Jeg havde skruet mine forventninger til SAS op på grund af den gode udvikling, jeg havde set i markedet, men de er ikke blevet indfriet, siger Jacob Pedersen.
Omstillingsparathed
Flere flyselskaber har vist omstillingsparathed i en svær tid under coronapandemien. Blandt andet har nogle selskaber konverteret passagerfly om til midlertidige fragtfly og foretaget andre justeringer for at minimere tabet fra en mere eller mindre ikke eksisterende passagerforretning.
- Når flere selskaber midlertidigt har konverteret passagerfly om til fragtfly, er det et tegn på, at nød lærer nøgen kvinde at spinde. Selskaberne har været i en position, hvor passagerindtægterne har været stort set lig nul, så de har været nødt til at gøre noget, siger Jacob Pedersen.
Men at foretage så store ændringer på materiel er en bekostelig affære, og derfor advarer han om, at man skal være forsigtig med at træffe den slags beslutninger.
- Selskaberne er nødt til at være meget forsigtige og sikre sig, at fragt-flyvningerne er overskudsgivende, for de har ikke råd til at tabe flere penge, end de gør i forvejen. Jeg vil betegne det som et lille plaster på et åbent benbrud, som hverken helt eller halvt kan redde deres forretninger, siger han.
(Denne artikel er også bragt i Transport Tidende nummer 3/2021 i temaet 'Luftfragt').
