U-Freight udvider i Europa
Den Hong Kong baserede logistikvirksomhed U-Freight fortsætter med at udvikle e-handels infrastrukturen. Denne gang er turen kommet til Holland, hvor U-Freight har restruktureret ledelsen i selskabets hollandske hovedkvarter.
44-årige Robert Rens er forfremmet fra driftsleder til driftsdirektør og vil overtage ansvaret for de arbejdsopgaver, der tidligere er udført af den nuværende administrerende direktør i Holland, Cas Scheij, der har nået officiel pensionsalder, men vil forblive i stillingen på deltid.
Robert Rens har været ansat i U-Freight Holland i næsten 25 år. Han startede i virksomheden i en administrationsrolle, steg gennem rækkerne og blev til sidst eksporttilsynsførende, inden han blev forfremmet til driftsleder.
Cas Scheij:
- Robert er et fremragende valg. Der er virkelig ingen, der kender U-Freight Hollands rolle i vores kunders forsyningskæder lige så godt som han, og jeg er sikker på, at han vil være et fremragende aktiv for ledelsesteamet her i Schiphol. Roberts forfremmelse kommer på et spændende tidspunkt for U-Freight i Holland. Vi har åbnet et nyt lager til virksomhedens voksende e-handelslogistikaktiviteter ud over vores eksisterende facilitet i lufthavnen, siger Cas Scheij.
Det nye e-handels fulfillment center tilføjer 684 kvadratmeter plads plus 124 kvm kontorer til U-Freight Hollands portefølje og vil gøre det muligt at udvide value added aktiviteterne såsom pick and pack til e-handel, herunder sko importeret fra Fjernøsten.