Utålmodigheden ulmer i Folketinget
Den seneste store plan for dansk infrastruktur har for længst overskredet sidste salgsdato, og derfor har det været en af den socialdemokratiske regerings vigtigste opgaver at finde flertal for en infrastrukturplan frem mod 2030, hvilket den nytiltrådte transportminister Benny Engelbrecht også fortalte til Transport Tidende kort efter tiltrædelsen.
Men som de politiske vindere af ”Danmarks første klimavalg” har regeringen aldrig lagt skjul på, at alle initiativer skal gås igennem med den grønne tættekam – og at klimaet står højere på dagsordenen end noget andet. Det har således været fast mantra fra regeringen, at forhandlingerne om en grøn investeringsplan på infrastrukturområdet ikke kan igangsættes, før klimahandlingsplanerne er forhandlet på plads i Folketinget.
Senest lød det, at der vil blive inviteret til forhandlinger om infrastrukturen slut-vinter eller start-forår.
Flere politikere spørger dog sig selv, hvorfor infrastrukturforhandlingerne ikke kunne være foretaget sideløbende med klimaforhandlingerne, mens andre bekymrer sig om, hvorvidt forsinkelsen har været til ugunst for dansk mobilitet og sammenhængskraft.
Kritikken af hastigheden lyder ikke kun fra oppositionen – også hos regeringens støttepartier kunne man have tænkt sig, at infrastrukturplanen var blevet prioriteret højere.
Gode projekter er gået op i røg
Hos Folketingets næststørste parti Venstre giver transportordfører Kristian Pihl Lorentzen ikke meget for forklaringen om at skubbe infrastrukturforhandlingerne foran sig med henvisning til klimahandlingsplanerne.
- Vi ser slet ikke behovet for at køre det her i separate spor, for tingene hænger jo tæt sammen. Transportsektoren er jo en væsentlig spiller også i klimasammenhænge, så det kunne man sagtens have tænkt sammen. Derfor mener jeg også, at man afgjort skulle have været gået i gang med forhandlingerne tidligere – eller også skulle man bare have ladet være med at annullere den aftale, der allerede lå på bordet, hvis man ikke havde modet eller lysten til at forhandle om det her, siger Kristian Pihl Lorentzen og tilføjer, at han tolker udskydelsen som en manglende respekt for danskerne.
- Selvom det er halvandet år siden, at regeringen valgte at rive den tidligere VLAK-regerings infrastrukturplan for 112,7 mia. kr. i stykker, så har man endnu ikke leveret et alternativ – man har sågar endnu ikke indkaldt til forhandlinger. Masser af gode vej- og baneprojekter, som skulle have været i fuld gang, er gået op i røg – med dagligt enormt tab af tid og penge. Tal fra Vejdirektoratet viser, at danskerne holder i kø 360.000 timer, hver eneste dag, på de danske veje. Det vidner i mine øjne om en mangel på respekt for danskernes tid, siger Kristian Pihl Lorentzen.
Støtter vil i gang
Hos støttepartiet Enhedslisten siger Rasmus Vestergaard Madsen, der er stedfortræder for Henning Hyllested:
- Vi har i Enhedslisten længe presset på for at få sat skub i forhandlingerne. Klimakrisen brænder under os, og det er ikke et sekund for tidligt at få tegnet stregerne til fremtidens grønne mobilitet. Enhedslisten går til forhandlingerne med det udgangspunkt, at aftalen skal understøtte Paris-aftalens klimamålsætning og sænke Danmarks CO2-udslip. Derfor vil vi stille klimakrav. Vi vil sikre gennemførsel af Togfondens projekter, have en markant udbygning af cykelstier i hele landet og finde penge til en markant udbygning af letbaner og BRT-løsninger, siger Rasmus Vestergaard Madsen.
Mere eller mindre samme ordlyd kommer fra Rasmus Helveg Petersen, Radikales transportordfører:
- Man kunne godt være gået i gang tidligere. Jeg synes ikke nødvendigvis, det ene havde behøvet at udelukke det andet. Men jeg tror ikke, det er Benny Engelbrechts beslutning. Snarere tror jeg, det er en politisk beslutning fra Mette Frederiksens side, der bunder i ønsket om en bestemt rækkefølge, en bestemt planlægning. Det er udtryk for en i dansk politik hidtil uset trang til at planlægge dagsordener, lyder det fra Rasmus Helveg Petersen.
Han tilføjer dog, at hastigheden betyder mindre end kvaliteten af aftalen.
- Jeg ser dog ikke de store problemer i, at forhandlingerne lader vente på sig. Det er en plan med et meget langt sigte, og det er vigtigere, vi laver en god plan, end at vi gør det hurtigt. Vores prioriteter er, at vi skal kvæle trængslen på vejene i de store byer og sikre et fint kollektivt tilbud. Planen fra marts 2019 var ikke banevenlig. Vi vil arbejde for flere skinner i de store byer – mere letbane i Aalborg, Aarhus og Odense og mere metro i København, siger Rasmus Helveg Petersen og tilføjer, at hvad angår motorveje mellem byerne, glæder han sig til at blive præsenteret for data, der kan belyse, hvorvidt der er tale om symptombehandling.
- Vi vil ikke have mere asfalt for asfaltens skyld – det skal løse et trafikproblem. Jeg er meget skeptisk over for at udbygge motorvejsstrækninger, der fører ind i København. Det virker som at putte brænde på bålet. Jeg er ikke i tvivl om, at der er hårdt belastede strækninger på eksempelvis E45, men hvis vi præsenteres for regnestykker i løbet af forhandlingerne, der viser, at der vil være lige så meget trængsel efterfølgende, så er det meningsløst. Vi kan ikke bygge om kap med udviklingen, siger han.
Kritik fra LA, NB og K
Liberal Alliances Ole Birk Olesen forventer, at regeringen i forhandlingerne fremlægger en infrastrukturplan, som i store træk minder om den, han selv som transportminister præsenterede i marts 2019.
- Vi forventer, at regeringen vil foreslå en plan, som i det store og hele rummer de samme projekter, som VLAK-regeringen fremlagde sammen med DF i marts 2019, for Socialdemokratiet gik til valg på at ville cirka det samme. Hvis den forventning holder stik, så ser vi os som en del af et kommende forlig, siger Ole Birk Olesen.
Benny Engelbrecht har tidligere forklaret, at han ser VLAK-forslaget til en infrastrukturplan som et snævert valgoplæg og at han ønsker at starte forhandlingerne op fra et blankt kanvas.
Som kollegaen i Venstre kan Ole Birk Olesen ikke forstå, hvorfor forhandlingerne er blevet udskudt.
- Man skulle helt klart have gået i gang tidligere. Der er ingen sandhedsværdi i, at en klimahandlingsplan skulle forsinke forhandlinger om infrastruktur. Klima handler i forhold til persontransport om, hvilken type biler, som kører på vejene, ikke om hvorvidt der skal være tilstrækkelig vejkapacitet til de biler, som kører. Der kan ikke føres klimapolitik med trængsel på vejene - der skal bare være den nødvendige plads, siger Ole Birk Olesen.
Mette Thiesen, transportordfører hos Nye Borgerlige, frygter, at forsinkelserne kan komme til at betyde, at der er færre penge til infrastrukturen, end der ellers oprindeligt ville have været:
- Forklaringen om, at klimaet kommer først, køber jeg ikke. Hvis det var vigtigt for regeringen, kunne man have forhandlet infrastruktur og koordineret sideløbende. Jeg synes, det er dybt problematisk, at man udskyder den, når vi står mange partier klar til at forhandle, og når der er mulighed for en bred aftale. Jeg kan godt frygte, at ministeren siger, at der er færre penge til infrastruktur, fordi man har brugt penge andre steder – eksempelvis på klimaområdet, siger Mette Thiesen.
Konservatives transportordfører, Niels Flemming Hansen, fortæller, at han har forsøgt at få et ordentligt svar på, hvorfor forhandlingerne er blevet udskudt. Han synes dog ikke, han har fået et svar, han kan bruge til noget.
- Regeringen fejede vores oplæg til infrastrukturplan af bordet i august 2019, og siden er der ikke rigtig sket noget. Både Kristian (Pihl Lorentzen, Venstres transportordfører, red.) og jeg stillede flere spørgsmål til ministeren om, hvorfor vi ikke kunne tage forhandlingerne sideløbende, men vi fik aldrig ordentligt svar, mener Niels Flemming Hansen.
(Denne artikel er også bragt i Transport Tidende nummer 2/2021).
