23948sdkhjf

Fuldt stop for lastbiltrailere i lommevogne på Storebælt

Hændelse medfører øjeblikkeligt stop for lastbiltrailere på godstog over Storebælt.

En opmærksom borger opdagede onsdag, at en lastbiltrailer på en godstogstamme på vej over Storebæltsbroen vippede mistænkeligt. Derfor er alle transporter af lastbiltrailere i de såkaldte lommevogne over Storebælt nu stoppet på ubestemt tid.

Det oplyser Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Havarikommission undersøger nu hændelsen, der umiddelbart har foruroligende ligheder med den alvorlige togulykke på Storebælt 2. januar 2009, der kostede otte passagerer livet, mens andre 18 blev kvæstet. Her rev en lastbiltrailer sig delvist fri af den specielle lommevogn – en godstogvogn, til transport af lastbiltrailere – sig fri i kraftig vind. Traileren ramte et modkørende lyntog. Havarikommissionen konkluderede senere, at lastbiltraileren ikke var forsvarligt fastspændt og at det forårsagede ulykken.

Al transport med trailere på lommevogne over Storebælt stoppes ifølge Transportministereit indtil videre.

Det var som nævnt en opmærksom borger, der onsdag gjorde politiet opmærksom på, at en vogn på et godstog vippede på vej over lavbroen i retningen mod Fyn. Toget blev stoppet i Nyborg, hvor det blev konstateret, at en lastbiltrailer fra Carlsberg på en lommevogn ikke stod i låseskamlen.

Alle lignende transporter fra Carlsberg over Storebælt blev straks standset, og havarikommissionen undersøger nu sagen.

- For to år siden udløste en løs lastbiltrailer på en godsvogn en tragedie på Storebæltsbroen. Derfor er det også klart, at det løber mig koldt ned ad ryggen, når der kommer en ny hændelse, der vækker minder om det. Det er alt for tidligt at sige noget om årsagen eller gisne om, hvad der kunne være sket, hvis uheldet havde været ude. Samtidig ligger det helt klart, at godstrafikken ikke kan fortsætte som normalt, før der er mere viden om hændelsen. Derfor bliver al transport med trailere på lommevogne over Storebælt stoppet, og jeg har bedt om, at der inden for få dage ligger en plan for, hvad de næste skridt skal være i forhold til at få en grundig gennemgang af sikkerheden, siger transportminister Benny Engelbrecht.

Hændelsen skete på en vogn fra DB Cargo på vej fra Høje Taastrup til Carlsbergs bryggeri i Fredericia. Alle godstog kørte på tidspunktet for hændelsen med nedsat hastighed på 80 km/t på grund af vind. Havarikommissionen undersøger nu sagen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.86