Kristian Svarrer (tv) og Michael Rühe tror, at Jutlandia Terminal er godt rustet til en fremtid i Esbjerg havn, der tegner mere og mere grøn. Foto: Anders P. Gajhede.

På havnen i Esbjerg har det altid blæst kraftigt ude fra Nordsøen, men i de senere år har også forandringens vinde taget til i styrke.

Den store vestjyske havn har i mange år nydt godt af at være den foretrukne danske servicehavn for Nordsøens olie- og gasindustri. Men stigende national og international politisk modvilje over for sort energi, faldende oliepriser og dalende efterspørgsel på fossile brændstoffer har betydet, at olie- og gasbranchens underleverandører er begyndt at forberede sig til en fremtid, hvor grøn energi vinder indpas på den sorte.

Hos den esbjergensiske terminaloperatør Jutlandia Terminal har man siden stiftelsen i 1976 levet af at være serviceudbyder for de virksomheder og aktiviteter, der til enhver given tid har fundet sted på Esbjerg havn. Her tror man på, at der fortsat vil være brug for den sorte energi i en række år fremover, men samtidig glæder virksomheden sig til at engagere sig i de mange opgaver, den grønne omstilling kaster fra sig i fremtiden.

Fra sort til grøn

Jutlandia Terminal er en del af transport- og logistikkoncernen J. Lauritzen’s Eftf. Virksomheden er serviceudbyder til on- og offshore-branchen, og beliggenheden i vandkanten på Danmarks førende offshorehavn giver Jutlandia direkte adgang til både det skandinaviske og nordeuropæiske marked, olie- og gasfelterne samt havvindmølleparkerne i Nordsøen.

Jutlandias fundament står på fire forretningsben; agentur, terminalydelser, stevedoring og kemihåndtering. Under terminalforretningen hører også håndtering, flytning og færdigmontering af vindmøllekomponenter.

Siden stiftelsen i midten af 70’erne har servicering af olie- og gassektoren været en del af Jutlandias DNA. I begyndelsen beskæftigede terminaloperatøren sig udelukkende med dette segment, men udviklingen har betydet, at Jutlandia i dag nærmer sig en situation, hvor den i grove træk servicerer den grønne og sorte sektor ligeligt. For som servicevirksomhed bevæger Jutlandia sig derhen, hvor aktiviteten er, siger Michael Rühe, direktør i Jutlandia Terminal.

- Vi følger markedet, og vi placerer vores investeringer dér, hvor markedet er på vej hen. Den sorte energi er fortsat en del af Jutlandia, og det vil den blive ved med at være, så længe der er et forretningsområde. Jeg vil tro, at det for ti år siden hed 80/20 i den sorte favør, og det bliver mere og mere udlignet. Vi ser eksempelvis, at flere aktører trækker sig fra den ottende udbudsrunde, og det er i min optik en indikation på, at fremtiden tilhører det grønne segment, siger Michael Rühe.

Kristian Svarrer, administrerende direktør i moderselskabet j. Lauritzen’s Eftf. supplerer:

- Vi har en god, stabil olie- og gasforretning, men den vækst, der kommer på havnen – især hvis der kommer en vindmøllefabrik – er inden for den grønne energi. Når man er på en havn, som vi er, er der de opgaver, der er. Man lever af kundernes aktivitet. Vi vil gerne vækste inden for den grønne energi, og det er også den vej, markedet går, siger Kristian Svarrer.

De to direktører tilføjer, at coronapandemien har kostet Jutlandia Terminal mellem 5 og 10 procents nedgang i omsætningen inden for olie- og gas-segmentet.

- Vi hører, at mange har det hårdt. Vi kan se det ved, at de store servicevirksomheder som eksempelvis Halliburton og Baker Hughes – kæmpe virksomheder med flere hundrede tusinde ansatte, hvoraf nogen har ligget her i Esbjerg i 30 år – begynder at opsige deres lokaler og værksteder i havnen. Det er bekymrende, og det er en direkte afledning af den faldende oliepris og coronapandemien, siger Kristian Svarrer.

Fulde pakhuse og øget kundefokus

Blandt Jutlandias kunder finder man helt store spillere som MHI Vestas og Siemens Gamesa, og ud over producenterne håndteres en del opgaver for projektspeditørerne, og Kristian Svarrer er stolt over, at en virksomhed med 50 medarbejdere kan servicere de helt store virksomheder – med alle de krav til dokumentation det fører med sig.

Men hvor coronaen har betydet en nedgang i aktiviteterne i olie- og gas-sektoren, er det en anden sag, når det kommer til terminalforretningen. Jutlandia har fuld kapacitet på pakhusene, og derfor er der netop etableret og indviet et 2.000 kvadratmeter stort pakhus som telt-løsning for at imødekomme stigende efterspørgsel.

Herudover arbejder terminaloperatøren i øjeblikket på en ny digital løsning, der skal arbejde sammen med ERP-systemet og lette arbejdsgange og øge servicen over for kunderne – samt nyt lagerstyringssystem.

- I øjeblikket fokuserer vi meget på kundeservice. Mange virksomheder kan sælge ”arme og ben”, så vi vil gerne skille os ud ved at gøre kundeoplevelsen bedre. Og der har vi rykket os rigtig meget de seneste fem år, siger Kristian Svarrer.

Jutlandia har ingen umiddelbare planer om at udvide den fysiske tilstedeværelse til andre steder i verden i form af etablering af nye terminaler eller kontorer. I stedet vil man gerne eksportere selskabets opsparede viden og ekspertise gennem over 40 år ud i verden som konsulentvirksomhed.

- Hvis det giver værdi for kunderne, kan vi måske levere vores ekspertise ude i verden, og vi har især øjnene rettet mod de amerikanske og asiatiske markeder. Og det er jo i de indledende faser, vi kan bruge vores kompetencer – hvis der eksempelvis skal opbygges et vindmølleanlæg eller etableres en ny havn. Vi skal ikke være en del af driften – det har vi ikke musklerne til, lyder det fra Michael Rühe.

Møllefabrik i Esbjerg

Når de to direktører kigger mod vest, ser de som resten af branchen, at der er udsigt til færre investeringer i olie- og gasindustrien, hvor man fremover vil benytte sig af det eksisterende produktionsapparat, mens der omvendt er projekteret en lang række vindmøllefarme.

Det betyder, at fremtidsudsigterne for Esbjerg Havn umiddelbart er lysegrønne, men hvis havnen virkelig skal have del i den grønne vækst og for alvor sætte sit aftryk som en global offshore-hub, er der brug for en vindmøllefabrik, mener de to direktører.

- Hvis Esbjerg skal være en global vindmølle-hub, og hvis kommunens mål om at skabe 3.500 nye arbejdspladser på havnen skal være en realitet, så skal der etableres en vindmøllefabrik her. Havnens virksomheder har så mange kompetencer og så meget erfaring, havnen har arealerne og den er så konkurrencedygtig på priser i forhold til eksempelvis Hull og Cuxhaven, at Esbjerg vil være det mest naturlige sted at placere en fabrik, der virkelig vil fuldende billedet af vores havn som vindmøllehub, siger Kristian Svarrer, og Michael Rühe tilføjer:

- Fremtiden for Esbjerg som vindmøllehub afhænger af, om produktionen kommer. Uden produktion har vi ikke nogen fordel. Der sker også det, at vindmøllerne bliver større og større. Den næste generation af vindmøllevinger når en størrelse, der gør, at de ikke kan køres på landevejene. De skal sejles, og det er upraktisk, siger Jutlandia-direktøren.

- Én ting er, at man politisk har besluttet, at der skal stilles mange vindmøller op. Noget andet er, at det praktisk skal kunne lade sig gøre. Og det kan det kun, hvis Esbjerg bliver en stor del af det, slutter Kristian Svarrer.

(Denne artikel er også bragt i Transport Tidende nummer 21/2020 under temaet 'Offshore'.)