23948sdkhjf

Verdens største LNG-skib kalder Hamborg

’Jacques Saadé’ er et symbol på branchens grønne rejse, lyder det.

For nylig blev ’CMA CGM Jacques Saadé’ det første LNG containerskib i Megamax-klassen til at lægge til kaj i Hamborg – i havnens Eurogate Terminal.

Med en længde på over 400 meter, bredde på 61 meter og en højde på 78 meter er ’Jacques Saadé’ et af verdens største containerskibe, men det største der sejler på LNG – flydende naturgas.

Skibets tank indeholder 18.600 kubikmeter flydende gas, der er tilstrækkeligt til en rundrejse på 23.372 sømil mellem Asien og Nordeuropa.

Peter Wolf, administrerende direktør for CMA CGM Deutschland:

- CMA CGM’s 'Jacques Saadé' er et symbol på vores bæredygtighedsmål og repræsenterer vores banebrydende rolle inden for skibsfart med hensyn til brugen af LNG. Så denne første ankomst af vores nye flagskib gør os utroligt stolte. Dette skib og alle dem i denne serie, der nu går i tjeneste månedligt, vil spille en nøglerolle i den regelmæssige sø-handel mellem Asien og Europa. Et vigtigt knudepunkt herfor er havnen i Hamborg - en, som CMA CGM’s grundlægger Jacques Saadé nød en tæt tilknytning til hele sit liv, siger Peter Wolf.

CMA CGM sætter ’Jacques Saadé’ ind på French Asia Line (FAL 1) mellem Asien og Europa. Hun sejler fra Tianjin Xingang – Kina, til Busan – Sydkorea, Ningbo, Shanghai og Yantian i Kina, Singapore og Le Havre i Frankrig. Returrejen starter i Le Havre og fortsætter via Dunkerque, Hamborg, Rotterdam, Southampton, Algeciras og Port Klang til Tianjin Xingang.

Jens Meier, administrerende direktør i Hamburg Port Authority:

- Vi er glade for, at vi med 'CMA CGM Jacques Saadé' byder verdens største containerskib drevet af LNG velkommen i Hamborgs havn. For os er dette kald en pioner fra vores partner CMA CGM for hele branchen mod bæredygtige og innovative teknologier, siger Jens Meier.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142