23948sdkhjf

PostNord reducerer CO2-aftryk med 40 procent

Det svensk-danske post og logistikselskab sætter nye klimamål.

PostNord kunne i tredje kvartal notere, at selskabets CO2-fodaftryk faldt til et niveau på 40 procent under niveauet i 2009. Dermed har post- og logistikselskabet nået sin egen målsætning om at barbere CO2-udledningen med 40 procent inden udgangen af 2020 lidt før tid.

Derfor har PostNord nu hævet baren og går efter en helt fossilfri drift i 2030.

Det oplyser PostNord i en pressemeddelelse.

40-procentsmålet er et absolut tal og ganske ambitiøst, da det blev vedtaget i 2010. Dermed er resultatet ganske imponerende, fordi PostNord samtidig har øget volumenerne i perioden. Brevmængderne er ganske vist faldet, men pakker og fragt er vokset mere i perioden.

Effektivisering og biobrændstof

Målet er ifølge PostNord nået via en række generelle effektiviseringstiltag, sammen med mere målrettede satsninger på grøn el til driften af godstog, effektivanvendelse af godsbaneløsninger, investeringer i køretøjer, der kører på alternative brændstoffer og gradvis overgang til biobrændstof på selskabets køretøjer.

PostNord har dog også fået hjælp i form af lovændringer, der har mindsket behovet for at anvende luftfragt.

- PostNord har et stort ansvar for at bidrage til en bæredygtig udvikling på grund af selskabets vigtige sociale mission. Det er derfor vi arbejder målrettet på at integrere klimahensyn i fores produkter og servicetilbud. Det har givet gevinst og vi er stolte over, det som vi har opnået. Nu sætter vi et nyt ambitiøst mål for 2030., udtaler Annemarie Gardshol, der er bestyrelsesforkvinde og adm. direktør for PostNord.

PostNords mål om at være helt fossilfri i 2030 omfatter ikke kun selskabet egne køretøjer, men også de køretøjer, som underleverandører anvender.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172