23948sdkhjf

Domstol giver grønt lys til Femerntunnel

Forvaltningsdomstolen i Leipzig afviser alle klager fra bl.a. Scandlines og Naturbund Deutschland.

Forvaltningsdomstolen i Leipzig har tirsdag afvist alle klager over Femern-bælt-tunnelprojektet og dermed er der nu også grønt lys for anlægsarbejderne på den tyske side nu også gå i gang.

Dermed er det eneste som færgerederiet Scandlines og den tyske naturbeskyttelsesorganisation Naturbund Deutschland og de øvrige klagere får med hjem regningen for sagsomkostningerne.

Dommen hilses ikke overraskende velkommen i Danmark. Herunder også i Transportministeriet.

- Med Femern Bælt-forbindelsen skaber vi en ny korridor til Tyskland. Det arbejde er i fuld gang på den danske side, og nu er den sidste hindring for arbejdet på den tyske side ryddet af vejen. Med den meget klare tilkendegivelse ligger det fast, at Femern Bælt-projektet vil blive gennemført, som et meget bredt flertal i Folketinget har besluttet, siger transportminister Benny Engelbrecht i en pressemeddelelse.

Jubel på Lolland

Borgmester Holger Schou Rasmussen (S), Lollands Kommune, ser dommen som et punktum for et forløb, der har været præget af en stribe tiltag fra tunnelmodstanderne, der har forsinket projektet.

- Arbejdspladserne vil vælte ind de næste ni år. Vi kan på Lolland nu bygge mod en fremtid, hvor vi vender 360 grader rundt om os selv, fordi der er udviklingspotentialer på alle sider, siger Holger Schou Rasmussen til dr.dk.

Regeringen og Folketinget tog tidligere i år forskud på glæderne, da man satte de danske anlægsarbejder i gang for at fremme beskæftigelsen i forbindelse med Covid-19 krisen. Denne satsning får med dommen endnu mere momentum.

Femern Bælt-forbindelsen vil efter tidsplanen senest åbne medio 2029.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125