23948sdkhjf

DSV køber Prime Cargo

Den danske logistikkoncern fortsætter opkøbs-strategien.

Danske DSV Panalpina køber speditionsvirksomheden Prime Cargo, der har hovedkvarter i Kolding, men opererer internationalt og også har aktiviteter i Kina og Polen.

Prime Cargo ejes af japanske Mitsui-Soko Group, og købet omfatter alle Prime Cargos aktiviteter i Danmark, Kina og Polen.

Det fremgår af en skriftlig meddelelse sendt ud onsdag morgen, hvor det også gør sig gældende, at Prime Cargo en virksomhed, som DSV Panalpina har set på med stor respekt i flere år på grund af virksomhedens høje grad af specialisering inden for udvalgte forretningsområder, hvor DSV Panalpina kun har lidt aktivitet.

Med Prime Cargos stærke kompetencer inden for e-handel og modeforretning, hvor den nuværende modeproduktopsætning i Kina spiller en vigtig rolle, er virksomheden et perfekt match for henholdsvis DSV Panalpinas danske Solutions- og Air & Sea-division, lyder det. Købet af Prime Cargo giver nye muligheder for begge selskaber og deres kunder. Prime Cargos kunder vil få fordel af et globalt netværk og nye services, og nuværende DSV Panalpina-kunder vil få adgang til stærke kompetencer inden for e-handel og modebranchen.

- Sammen kan vi tilbyde vores kunder meget mere. Vi vil styrke produktporteføljen til vores globale kunder, der vil få en global one-stop service med gode tilkøbsservices, siger Henrik Nielsen, executive vice president for DSV Air & Sea i Nordeuropa.

Med Prime Cargo ombord får DSV Panalpina og Prime Cargo mulighed for at accelerere e-handelsforretningen på en meget større skala, siger Marcel Blomjous, administrerende direktør for DSV Solutions, Danmark:

- Prime Cargo i Danmark er et kendt og førende brand inden for e-handel og modelogistik. Det passer perfekt ind i den strategiske portefølje af vores danske DSV-divisioner. Inden for e-handel vil vi tilbyde avancerede, konkurrencedygtige automatiserede warehouse-tjenester med ambitiøse vækstmuligheder, siger Marcel Blomjous.

Vækststrategi

Administrerende direktør for Prime Cargo, Morten Høilund, glæder sig over DSV’s overtagelse og er stolt over at blive en del af DSV Panalpina. Med den høje grad af specialisering, som Prime Cargo bringer til bordet, får virksomheden en del af en storstilet vækststrategi, siger han.

- Vi er stolte af, at DSV Panalpina værdsætter Prime Cargos stærke kompetencer inden for e-handel og mode, og at disse vil fungere som hjørnesten i vækststrategien for de danske organisationer. Vi mener, at overtagelsen giver en unik mulighed for at forbinde vores branchefokus med DSV’s globale netværk, siger Morten Høilund.

Transaktionen forventes gennemført inden for 2-3 måneder på sædvanlige betingelser, herunder godkendelse fra gældende konkurrencemyndigheder. Indtil da vil Prime Cargo og DSV Panalpina drive deres forretning som normalt og uafhængigt, lyder det.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125