23948sdkhjf

Tomé er ny topchef i UPS

David Abney siger farvel efter 46 år i selskabet.

Bestyrelsen i verdens største kurerselskab, amerikanske UPS – United Parcel Services, har ansat Carol Tomé som selskabets nye administrerende direktør med effekt fra 1. juni 2020.

William Johnson, Lead Independent Director hos UPS:

- Efter en streng udvælgelsesproces, der involverede både interne og eksterne konsulenter, var Carol det klare valg. Hun er en af de mest respekterede og talentfulde ledere i amerikansk erhverv, og hun har bevist sit værd med at drive vækst i en global organisation, maksimere aktionærværdien, udvikle talent og med succes at eksekvere strategiske prioriteter, siger William Johnson.

David Abney, nuværende administrerende direktør og bestyrelsesformand, fortsætter som specialkonsulent i UPS indtil udgangen af 2020 – efter hele 46 år i selskabet.

- UPS har været en af mit livs lidenskaber og gennem UPS har jeg kunnet leve ”den amerikanske drøm”. Jeg er stolt over at have arbejdet med UPS’er om at forberede dette fantastiske selskab til de næste 100 år. Jeg er overbevist om, at UPS’ ledelse evner at udføre strategien i fremtiden. Dette er det rigtige tidspunkt for mig at give stafetten videre. Jeg er meget glad for Carol, og jeg ved, at hun er den rette til at lede virksomheden. Hun forstår UPS’ kultur og værdier, er en strategisk leder og har en ”kunden-først” tankegang, siger David Abney.

Carol Tomé bliver den 12. administrerende direktør i UPS’ 113 år lange historie.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125