23948sdkhjf

VIP-spor til lastbiler ved grænsen

Regeringen vil sikre varetransporten ind og ud af Danmark.

Rigspolitiet har ifølge DI Transport lovet, at der bliver etableret et ”fast track” i begge retninger for lastbiler, der skal passere grænseovergangene.  

Det skal sikre, at varetransporten ind og ud af Danmark kan fortsætte med mindst mulige hindringer, selv om regeringen i dag lørdag klokken 12.00 lukker grænseovergangene - inklusive færgeforbinderne til Norge, Sverige, Tyskland og Storbritannien, for persontrafik fra udlandet. Danske statsborger kan fortsat rejse ind i landet, mens udlændinge kun undtagelsesvis får lov til at komme ind i Danmark.

Lukningen af græsen - herunder også lufthavnene  vil gælde frem til 13. april.

Grænselukningen forventes at skabe lange køer ved flere grænseovergange. Men dem vil Rigspolitiet nu sikre, at lastbilerne i størst muligt omfang slipper uden om.

Afgørende for virksomhederne

I en kommentar udtaler Michael Svane, branchedirektør i DI Transport:

»Det er helt afgørende for virksomhederne og det danske samfund, at grænserne er åbne for lastbiler. Politiet har lovet, at lastbiler smidigt vil kunne passere grænsen ind og ud af Danmark. Det tager vi meget positivt i mod, siger Michael Svane, og fortsætter:

Grænserne skal så vidt muligt være lukket for coronasmitte - men åbne for varer. Det er afgørende for at sikre forsyninger til Danmark og produktionen i virksomhederne,« siger Michael Svane.

»Danske virksomheder eksporterer langt den største del af deres produktion. De vil blive udfordret nu, hvor flytrafikken lukker ned. Derfor er det endnu mere vigtigt, at landegrænserne er åbne for varetransport,« siger Michael Svane

»Det er ikke nok at holde grænserne åbne for lastbiler. Regeringen og myndighederne har også en opgave med at kommunikere klart og entydigt, at de danske grænser er åbne for varer. Vi kender til virksomheder, som har været udfordret, fordi udenlandske kunder troede, at de ikke kunne modtage varer fra Danmark, siger Michael Svane.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112