23948sdkhjf

Coronavirus koster cargo i Billund

En god start på luftfragt-året blev forpurret i februar.

Billund Lufthavn kickstartede 2020 med en fremgang i luftfragtmængderne på 5,3 procent i januar.

Men i februar må lufthavnen se sig slået af coronavirusset, der lukker fabrikker og indstiller fly i Kina. I årets anden måned håndterede Billund Lufthavn således 5.210 tons luftfragt, hvilket var en tilbagegang på 7,3 procent eller 411 tons i forhold til februar 2019.

Selv den stærke eksport noterede tilbagegang på 2,9 procent eller 119 tons, mens importen dykkede hele 19 procent til 1.246 tons.

- Billund Lufthavn ligger i hjertet af en masse internationale virksomheder, der har stor rejseaktivitet og godsfragt mellem Danmark og Kina. Derfor kan det mærkes, at fabrikkerne er lukket og flyene er indstillet i Kina. Det er længe siden, at vi har haft tilbagegang på cargo, men vi ser fremad og arbejder på at forstærke forbindelsen mellem Billund Lufthavn og Kina endnu mere, når vi forhåbentligt snart kan se en vejs ende for coronavirussen, siger Jan Hessellund, administrerende direktør i Billund Lufthavn.

Samlet betyder februar-tallene, at Billund Lufthavn år til dato har håndteret 11.124 tons luftfragt – et fald på 1 procent. Eksporten er stadig i plus med 2,3 procent, mens importen har noteret en tilbagegang på samlet 8,7 procent.

Lufthavnen har ikke direkte ruter til Kina, men har forbindelser til 11 store netværkslufthavne i Europa, som alle gør det nemt at flyve fra Billund til Kina med kun ét stop. Derfor oplever lufthavnen en sjælden tilbagegang på hub-trafikken på omkring fem procent.

- Vi har mange rejsende, der normalt flyver ud af Billund med slutdestination i Kina samt andre steder i Asien. Det er af gode grunde sat på pause, og det er en stor årsag til, at vores trafik til netværkslufthavnene går tilbage, siger Jan Hessellund.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078