- Det er naturligt at vente med infrastrukturen
Den netop indgåede finanslovsaftale for 2020 nævner ikke mange ord om den danske vej-infrastruktur. Og det er der en god grund til, siger transportminister Benny Engelbrecht til Transport Tidende.
Transportens førstemand ser gerne, at den kommende infrastrukturaftale frem mod 2030 er så bredt politisk funderet som muligt, og det efterlader en smal finanslovsaftale ikke plads til.
Venter til 2020
Tidligere transportminister, Liberal Alliances Ole Birk Olesen, skriver på sin Facebook-profil med udgangspunkt i regeringens netop indgåede finanslovsaftale for 2020:
”Vi borgerlige prioriterer bedre veje, så folk kan komme hurtigere og mere sikkert på arbejde. Det gør den nuværende socialdemokratiske regering ikke”.
Kritikken preller dog af på transportminister Benny Engelbrecht.
Hvad siger du til Ole Birk Olesens kritik af, at der i Finanslov 2020 ikke er afsat midler til vejområdet?
- Det er ikke overraskende, at Ole Birk Olesen kritiserer alt, hvad vi gør på transportområdet – uanset hvad det er. Andet ville have overrasket mig. Det er jo ikke fordi, VLAK-regeringens finanslov for 2019 var fyldt med asfalt. Men det ændrer ikke på, at jeg hele tiden klart og tydeligt har sagt, at det først er i 2020, vi skal se på en infrastrukturplan.
Kunne I have haft fokus på området, til trods for at der ligger nogle infrastrukturforhandlinger og venter?
- Jeg synes, det er naturligt, at man indtænker infrastruktur i et bredere perspektiv, så en infrastrukturplan kan aftales bredt i Folketinget. Selv om der er mange partier med i Finanslov 2020, er der jo ingen borgerlige partier, og dem vil jeg gerne have med i en infrastrukturplan hen over midten. Vi har inviteret alle Folketingets partier til forhandlinger om infrastrukturplanen. Indtil videre har alle borgerlige partier indikeret, at de gerne vil deltage – med undtagelse af Liberal Alliance. Så det er op til Ole Birk Olesen, om Liberal Alliances tre mandater skal indgå i aftalen.
Lovfastsat løn
Der afsættes 5 mio. kr. i 2020 og 10 mio. kr. årligt fra 2021-2023 til en styrket indsats på tungvognsområdet. Det lyder ikke umiddelbart af en herregård. Hvad skal de penge specifikt bruges til?
- Det er noget af det, vi skal drøfte senere i dag (onsdag den 4. december, red.), når alle partierne er indkaldt til drøftelser i Beskæftigelsesministeriet. En af anbefalingerne er, at man styrker kontrollen, men den konkrete udmøntning af midlerne beror på dagens drøftelser.
Der er også nået til enighed om et lovfastsat krav til aflønning. Er det ikke meget udansk?
- Udgangspunktet er, at man har den mest dominerende overenskomst som udgangspunkt for aflønning, så man sikrer, at udenlandsk arbejdskraft ikke løndumpes. Der er organisationsfrihed, så det skal ses som et udgangspunkt for, hvilke krav man som minimum skal leve op til.
(Denne artikel er også bragt i Transport Tidende nummer 23).
