23948sdkhjf

Mere tung trafik over Storebælt

Lastbiltrafikken steg med næsten fem procent i september.

Der kørte i gennemsnit 4.175 lastvogne over Storebæltsbroen i hvert døgn i september. Til sammenligning tog 3.983 lastvogne i døgnet  turen over Storebælt i september 2018.

Den markante fremgang skyldes ifølge Sund & Bælt A/S, delvist, at der var en arbejdsdag mere i september i år end sidste år.

Ser man på den tunge trafik over broforbindelsen for de første ni måneder er der her sket en fremgang på 2,5 procent sammenlignet med de tre første kvartaler i 2018.

Dermed er der ikke synlige krisetegn i udviklingen for lastbiltrafikken mellem Øst- og Vestdanmark. Godstransporten anses som bekendt, som en god tidlig indikator på, at samfundsøkonomien er på vej ned i gear. Men trods globale handelskrige og fortsat Brexit-usikkerhed fortsætter den tunge trafik over Storebælt med at vokse.

Personbilstrafikken er faldet svagt med 2,4 procent i de første ni måneder af 2019.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113