23948sdkhjf

Eksport holder Billund flyvende

Import af luftfragt taber fortsat flyvehøjde.

September bød på en mindre tilbagegang på 1,1 procent i luftfragtmængderne hos Billund Lufthavn.

Det er fortsat importen af cargo, der halter i det midtjyske. Indadgående gods faldt med 14 procent, mens eksporten noterede flot stigning på 5,9 procent.

År til dato er luftfragtmængderne faldet med beskedne 0,2 procent, der fordeler sig i en eksportstigning på 4,6 procent og et fald i importen på 9,2 procent.

- Der er uro i den store handelsverden – især mellem USA og Kina, og det kan mærkes på tallene. Handelsklimaet taget i betragtning er vi tilfreds med den lille tilbagegang på minus 1,1 procent, siger Jan Hessellund, administrerende direktør i Billund Lufthavn.

Hvad angår passagerer, betjente lufthavnen i september 6,8 procent – eller 23.540 – flere rejsende sammenlignet med samme måned sidste år.

År til dato har lufthavnen betjent 146.660 – eller 5,3 procent – flere passagerer end samme periode 2018.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081