23948sdkhjf

Nordisk samsejling forsinket

Eimskip oplever akselproblemer på et af skibene.

Samsejlingen med islandske Eimskip og grønlandske Royal Arctic Line (RAL) forsinkes med et par måneder på grund af tekniske udfordringer med et af Eimskips skibe.

Det skriver Royal Arctic Line.

RAL og Eimskip fik i april en officiel godkendelse om en Vessel Sharing Agreement fra den islandske konkurrencestyrelse til at etablere et vestnordisk samarbejde, der blandt andet omfatter samsejling mellem Grønland og Island.

I forbindelse med samarbejdet har Royal Arctic Line og Eimskip købt tre nye atlantskibe i fællesskab – Royal Arctic Line ejer et af skibene, mens Eimskip ejer to.

Under klargøringen til prøvesejlads er der dog konstateret tekniske udfordringer med akselgenerator på Eimskips skib nummer 1, hvilket betyder forsinkelse af skibene til brug for samarbejdet.

Selskaberne arbejder på at sikre opstart tidligt i 2. kvartal 2020 i stedet for 1. kvartal som tidligere nævnt, lyder det.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047