23948sdkhjf

Parlamentet dumper Plumb

Skal von der Leyen finde ny transportkommissær?

Europa-Parlamentets retsudvalg vendte torsdag formiddag tommelfingeren nedad til den rumænske transportkommissærkandidat, Rovana Plumb, på grund af hendes personlige, økonomiske forhold.

Det skriver Dr.dk.

Plumb stod ellers til at blive ny transportkommissær, men et flertal i retsudvalget har altså besluttet, at de ikke kan bakke op om hende som EU's kommende transportkommissær.

Ifølge DR’s EU-korrespondent Ole Ryborg er det et signal til Europa-Kommissionens formand, Ursula von det Leyen, om, at hun skal finde en anden kandidat, skriver Dr.dk:

- Når man fra parlamentets side har konstateret, at de økonomiske forhold ikke er i orden, så har man heller ikke tænkt sig at holde en høring med kommissæren. Og så må man gå ud fra, at Europa-Parlamentet heller ikke vil godkende kommissionen, siger Ole Ryborg til Dr.dk.

Det er Europa-Parlamentet, der skal godkende den samlede Europa-Kommission, inden den kan træde til den 1. november i år. Det sker, efter at alle kommissærerne har været igennem høringer i Europa-Parlamentet, hvilke går i gang mandag.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.39