”Her er så stille nu…”, lyder starten af Sebastians ”Stille før storm”, og det samme kan siges om Underhuset i Det Britiske Parlament i Palace of Westminster. Grunden til stilheden er, at den nytiltrådte premierminister Boris Johnson har suspenderet parlamentet og sendt politikerne hjem indtil 14. oktober. Det har andre premierministre gjort før ham. Det bemærkelsesværdige her er timingen og længden – ganske få uger inden Storbritannien udtræder af EU. Men hvis Johnson tror, han kan fyre besætningen og navigere UK væk fra stormen med kun sig selv bag roret, bør han nok få klippet kaptajn-striberne.

Inden parlamentarikerne gik på ufrivillig ferie, nåede de at vedtage en lov, der forbyder, at Storbritannien træder ud af EU uden en aftale. Samtidig har Johnson to gange forsøgt at få et nyvalg igennem – uden held. Således kan det udelukkes, at der kommer valg i oktober – og dermed inden Storbritannien forlader EU den 31. oktober. Desuden har han lovet, at han ikke går af som premierminister, at han ikke kommer til at bryde loven og at han ikke vil bede om udskydelse af aftalen. Dermed har Johnson sat sig selv skakmat, og selv de dygtigste iagttagere har svært ved at se hans vej ud af moradset. For med mindre han kan finde et spidsfindigt juridisk smuthul, hvilket anses som usandsynligt, betyder det, at han kommer til at bryde et af løfterne. Situationen er fuldstændig uden fortilfælde, og uanset udfaldet, bliver råbet enormt, og vil give genlyd i årtier fremover.

For transportbranchens vedkommende betyder et no deal brexit, at Storbritannien fra den ene dag til den anden ryger ud af EU’s indre marked og den fælles toldunion og således er at betragte som tredjeland. Men det er ikke længere en mulighed – ifølge den nye lov – og således skal en aftale med EU være i hus inden 19. oktober – altså blot 5 dage efter parlamentarikernes tilbagevenden. Det bliver snævert!

Hvis ikke situationen havde været så alvorlig, ville scenariet egne sig godt som en klassisk engelsk komedie a la ”Yes Minister”. Johnson med sit sære udseende og bastante udmeldinger, mens de konservative kolleger i parlamentet – heriblandt hans egen lillebror – forlader den synkende skude. Desværre er det virkelighed, og det er svært at iagttage uden en vis bekymring i maven.

Et er et søkort at forstå – et andet, skib at føre.

(Denne leder er også bragt i Transport Tidende nummer 17).