23948sdkhjf

Udvalg stiller p-spørgsmål til ministeren

Branchebekymring er nået i Transportudvalget.

Den seneste tids debat om 25 timers reglen og de forhøjede bødetakster til lastbilchauffører, der ifølge store dele af branchen hver dag skaber problemer ude på de danske veje og – ikke mindst – rastepladser, er nået til Christiansborg.

Ifølge Folketinget.dk har udvalgsformand Jeppe Bruus på vegne af Transportudvalget fredag den 23. august bedt transportminister Benny Engelbrecht forholde sig til følgende spørgsmål:

  • ”Gør det i almindelighed indtryk på ministeren, at en så bred kreds af transportorganisationer er gået sammen om at påpege en alvorlig hindring for effektiv vejgodslogistik?"
  • ”Hvornår og hvordan har ministeren tænkt sig at imødekomme organisationernes ønske om bevilling af midler til udvidelse og opgradering af de statslige rastepladser langs motor- og landevejene?”
  • ”Hvornår og hvordan har ministeren tænkt sig at imødekomme organisationernes ønske om drøftelse af erfaringerne med 25-timers parkeringsbegrænsningen og nødvendige konsekvenser heraf?"

Ifølge Folketinget.dk bør en minister, hvis udvalget ikke har angivet en svarfrist, svare inden 4 uger.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11