Hvedebrødsdagene er overstået for den nye socialdemokratiske mindretalsregering. Dronningen har fået sit håndtryk, de officielle ministeroverdragelser har fundet sted og en ny politisk virkelighed har indfundet sig over Danmark. Folketinget har endnu ikke haft første officielle arbejdsdag efter sommerferien, men ude i ministerierne er der sagt farvel til sommeren og goddag til realpolitikken. Det er tid at få arbejdshandskerne på – ikke mindst i Transportministeriet.

Der venter Benny Engelbrecht en bunden opgave med at lave en infrastrukturplan for perioden 2021-2030, og ifølge ministeren selv er VLAK/DF’s ”Aftale om et sammenhængende Danmark” og (lidt mere overraskende) Socialdemokratiets eget oplæg til en plan for infrastrukturen fra januar begge taget af bordet. Transportens nye førstemand vil starte på ”et blankt kanvas”, som han siger i et nyligt interview med Transport Tidende, fordi han ønsker at lave brede infrastrukturforlig, som der tidligere har været tradition for på det trafikpolitiske område. Og det er da en sympativækkende udmelding.

Nu viser det sig imidlertid, at Transportministeriet har indkøbt grønt kopipapir til underskrivelse af en kommende infrastrukturaftale. Hvert eneste infrastrukturprojekt skal gås igennem med den grønne tættekam for at understøtte regeringens (over)ambitiøse klimamålsætninger, der har som altoverskyggende og forblændende mål at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990. Jeg er slet ikke klimafornægter. Vi har så absolut store klimaudfordringer, som der skal tages hånd om. Men det skal ske på internationalt – eller som minimum europæisk – niveau. Det gavner ingen, at vi, som udgør under 1 promille af verdens befolkning, skal trække et relativt større klimalæs end resten af verdens lande. Vi må ikke smadre sammenhængskraften i klimaets hellige navn. Hvis vi ikke investerer i bedre fremkommelighed, forværrer vi egen konkurrenceevne, danske virksomheder mister forretning, arbejdsløsheden stiger, osv. Og så bliver der i hvert fald ikke mange penge til overs til klimatiltag, for det er nu en gang sådan, at penge skal tjenes, før de kan bruges.

Fra denne ydmyge kontorstol, hvis ejermand er tosset med asfalt (som i øvrigt også kan være grøn), krydses der fingre for, at investeringer i nye vejprojekter, udvidelser af motorveje, forbedringer på det eksisterende landevejsnet, en tredje limfjordsforbindelse og det fortsatte arbejde med virkeliggørelsen af Kattegatforbindelsen også indgår som prioriterede initiativer i en kommende infrastrukturplan.