Grøn tættekam gennem infrastrukturplan
I et interview med Transport Tidende i starten af juli forklarede transportminister Benny Engelbrecht, at det er en bunden opgave at lave en infrastrukturaftale frem mod 2030. Både VLAK/DF-aftalen ”Aftale om et sammenhængende Danmark” og Socialdemokratiets eget oplæg til en infrastrukturplan fra januar var taget af bordet, kunne man forstå, og der skulle startes fra et ”blankt kanvas”, som Benny Engelbrecht formulerede det.
Nu ser det imidlertid ud til, at kanvasset er knapt så blankt, som det er grønt.
I et interview med Licitationen – Byggeriets Dagblad siger transportens nye førstemand, at initiativer på infrastrukturområdet skal understøtte regeringens målsætning om at nedbringe udledningen med 70 procent i 2030 i forhold til 1990-niveauet.
Men det er den forkerte vej at gå, for en forsinket plan for infrastrukturen vil kun gøre Danmark fattigere, mener Dansk Byggeri.
- Alt er analyseret
- Når man skal i gang med at beslutte indholdet i en infrastrukturplan, skal der også være noget, der understøtter regeringens målsætning om, at vi skal nedbringe udledningen med 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Det er den grønne ambition, jeg skal arbejde på baggrund af, og min hovedmission er at gøre transportministeriet til et grønt ministerium. Derfor skal udledningen selvfølgelig være en del af det beslutningsgrundlag, der ligger til grund for infrastrukturplan. Vi vil kigge på, hvad den klimamæssige konsekvens ved de enkelte infrastrukturprojekter er, siger transportminister Benny Engelbrecht i et interview med Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Men skal samtlige projekter i en infrastrukturplan gås igennem med den grønne tættekam, vil det alt andet lige tage længere tid at gøre den færdig. Og tiden arbejder imod sammenhængskraften, lyder det fra branchedirektør i Dansk Infrastruktur i Dansk Byggeri, Henrik Friis:
- Jo længere vi venter, jo større bliver regningen. Alle projekter, hvad enten det drejer sig om veje, jernbaner, broer, tunneller, nye stationer, cykelstier eller initiativer til bedre trafiksikkerhed og støjbekæmpelse, er gennemregnet og analyseret på kryds og tværs – også for miljøpåvirkninger. Til gengæld skal vi se på, hvordan selve byggeriet af nye veje, jernbaner, broer og lignende kan belaste klimaet mindst muligt, eksempelvis med grøn asfalt og beton med et lavt CO2-aftryk, siger Henrik Friis.
Et spørgsmål om rekruttering
Branchedirektøren mener, at et smidigt arbejdsmarked kun fungerer, hvis virksomhederne har mulighed for at tiltrække de rette medarbejdere, som kan pendle mellem hjem og arbejde.
- Men trængsel sætter en effektiv stopper for mobiliteten i samfundet og dermed muligheder for at få ledige stillinger besat. Det betyder samtidig dyrere transport og dårligere logistik for virksomhederne. Og i sidste ende går det ud over vækst og beskæftigelse, hvis vi ikke får udbygget og vedligeholdt infrastrukturen bedre og hurtigere, siger Henrik Friis.
Han mener ikke, at der er modsætninger mellem en moderne og velbygget infrastruktur og klimaet. Tværtimod kan en effektiv infrastruktur med den nødvendige kapacitet sikre de bedste transportsystemer, der mindsker CO2-udledningen, lyder det.
- Omstillingen af transportsystemerne kræver blandt andet udfasning af dieselkøretøjer og ikke mindst omstilling af jernbanen, så den bliver mere attraktiv for passagererne. Det er langt vigtigere end at udskyde den helt nødvendige udbygning af infrastrukturen, som i sidste ende kommer til at koste os vækst og velstand, siger han.
