23948sdkhjf

Handelskrig lammer luftfragten

Tilbagegang for 8. måned i træk.

De globale handelsspændinger fortsætter med at lamme den globale luftfragtbranche, der noterer fald i godsmængderne for 8. måned i træk.

Det viser den internationale luftfartsorganisation IATA’s seneste tal for den globale luftfragt.

I juni noterede branchen således verdensomspændende tilbagegang på 4,8 procent.

Den markedsledende region, Asien-Stillehavsområdet, noterede et fald på 5,4 procent og en stigning i kapaciteten på 1,8 procent.

I Europa faldt luftfragtmængderne med 3,6 procent, mens kapaciteten steg 2,8 procent. I Nordamerika, Mellemøsten og Latinamerika måltes lignende tendens.

Afrika havde som eneste region fremgang med 3,8 procent. Kapaciteten steg her 16,6 procent.

- Global handel lider fortsat som følge af stigende handelsspændinger – især mellem USA og Kina. Som følge heraf er der tilbagegang på luftfragtmarkederne. Ingen vinder en handelskrig. Grænser, der er åbne for handel, spreder vedvarende velstand. Det er, hvad vores politiske ledere må fokusere på, siger Alexandre de Juniac, generaldirektør i IATA.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093