23948sdkhjf

Nedjustering trods fremgang

DFDS skruer ned for forventninger på grund af Brexit.

DFDS A/S øgede i første halvår 2019 omsætningen med 10 procent og driftsresultatet (EBITDA) med otte procent.

I andet kvartal øgede færge- og ro-ro-rederiet omsætningen med ni procent, mens EBITDA steg med fire procent til 989 mio. kroner.

Trods den fine fremgang sænker DFDS A/S forventningerne til driftsresultatet med seks procent på grund af den ekstraordinære usikkerhed, der er skabt med den fortsatte mangel på afklaring af Storbritanniens udtræden af EU.

DFDS A/S skriver, at usikkerheden omkring Brexit i øjeblikket reducerer UK-samhandel og sigtbarhed .

I lighed med andre aktører forklarer DFDS fremgangen i især første kvartal med lageropbygning i Storbritannien, mens fragtmængderne faldt i andet kvartal, fordi lageropbygningen er standset i andet kvartal.

Nedjustering

DFDS ledelse har hidtil forventet en omsætningsfremgang på 10-12 procent i hele 2019. Nu er omsætningsforventningen sænket til 6-8 procent.

Det forventede EBITDA-interval er nu sænket med seks procent til 3,5-3,8 mia. kroner imod tidligere 3,8-4,0 mia. kroner.

- Brexit er en ekstraordinær situation, som i øjeblikket sænker væksten i vores færge- og logistiknetværk. På trods af denne modvind er vi stadig på vej til at fortsætte vores vækst i år. Arbejdet med at indfri vores nye strategiske og finansielle ambitioner er kommet godt i gang, og der sker løbende fremskridt, siger Torben Carlsen, CEO.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125