Benny Engelbrecht. Foto: Anders Per Gajhede.

Transportministeriet skal være et grønt ministerium, der skal stå sig i spidsen for den grønne omstilling i tæt samarbejde med Klimaministeriet og Miljøministeriet. Men det er også afgørende at have en transportsektor, der virker og tjener penge.

Sådan lyder et af budskaberne fra Benny Engelbrecht, der som ny transportminister har fået en bunden opgave med at lave en infrastrukturplan frem mod 2030, som han gerne ser er så bredt politisk funderet som muligt.

Transport Tidende har besøgt Benny Engelbrecht på kontoret i Transportministeriet i det indre København, hvorfra den nye minister nu skal forsøge at balancere regeringens store ambitioner på klimaområdet med et transporterhverv, der ikke ønsker sig forringet global konkurrenceevne som følge af en større klimaregning.

Det er lykkedes Transport Tidende at klemme sig ind i Benny Engelbrechts travle kalender en halv times tid, på denne dag hvor den nye transportministers sidste aftale først slutter ved midnatstid.

Branchens aktører og nysgerrige journalister står i kø for at stille Benny Engelbrecht spørgsmål om hans nye embede, eller for blot at fortælle ham, hvordan transportverdenen ser ud fra eget perspektiv.

Og der bliver nok at se til for Benny Engelbrecht som minister for en branche, der ikke holder sig tilbage fra at råbe højt, når der er udfordringer. Dertil kommer, at den tunge transport ikke er nævnt med ét eneste ord i forståelsespapiret, som indtil videre er den mest håndfaste forpligtelse i den kommende regeringsperiode for Socialdemokraterne.

De overordnede budskaber fra Benny Engelbrecht til Transport Tidende er derfor denne travle dag, at Transportministeriet skal være grønt, at ministeren gerne vil lave brede transportforlig, men at han skal have tid til at gå dybere ned i branchens udfordringer, inden disse adresseres.

Grønt fokus

Hvad er de overordnede visioner for dit nye embede?

- Den vigtigste opgave, som jeg ser det, er, at Transportministeriet skal være et grønt ministerium. Vi skal levere de virkemidler, der skal sikre den grønne omstilling og de målsætninger, vi nu har, og her kommer transportsektoren til at spille en afgørende rolle. Der skal selvfølgelig tages hensyn til balancen, i forhold til at vi også skal have et erhverv, der virker, og har noget gods og nogle passagerer, der skal kunne flyttes rundt. Men også i forhold til befolkningens opfattelse. Befolkningen skal opfatte, at vi rent faktisk også sætter os i spidsen for den grønne omstilling på linje med Klimaministeriet og Miljøministeriet.

Har det ikke været et grønt ministerium tidligere?

- Jo, men det har måske været lidt godt skjult.

Også hos den tidligere socialdemokratiske regering?

- Selvfølgelig har vi haft et fokus på togfonden eksempelvis. Men man må også sige, at diskussionerne i transportsektoren ofte har handlet om, hvorvidt det skulle være grønt – og dermed kollektiv transport – eller skulle det være sort – og dermed noget med asfalt. Så er vi jo der nu, at det er alle dele, der skal være grønne. Der skal jo være noget asfalt, som elbilerne og de øvrige grønne biler kan køre på. Dermed bliver der et helt andet fokus, hvor det ikke kun handler om cykler. For det handler ikke kun om cykler for mig. Jeg favoriserer ikke cykler over tog, jeg favoriserer ikke tog over biler, biler over lastbiler, eller lastbiler over cykler for den sags skyld. Det her handler om sammenhængene – og ikke mindst sammenhængene mellem transportformer. Her kan man sige, at den professionelle transportsektor er sammenhængende per natur, for det er man nødt til for at gøre det så effektivt som muligt. Men hvor man i persontransporten måske ikke per natur indtænker samspillet mellem transportformer i lige så høj grad.

Infrastrukturplan

Det politiske forståelsespapir mellem S og støttepartierne nævner ikke ét ord om den tunge transport. Vil du i din embedsperiode arbejde for at gennemføre Socialdemokratiets infrastrukturplan fra januar?

- Det er en bunden opgave at lave en infrastrukturplan, der rækker ti år frem i tiden. Det er en opgave, som jeg vil gå til med en meget klassisk tilgang. Jeg synes, vi skal vende tilbage til gode gamle dyder, hvor vi gør tingene så bredt funderet som muligt. Jeg kan jo ikke tvinge andre partier til at gå med i aftaler, men jeg vil invitere alle til at deltage i de drøftelser. Alle skal have mulighed for at kunne sætte deres præg, og for at gøre det på en så åben måde som muligt synes jeg, at den mest naturlige tilgang til det vil være at starte på et blankt kanvas. Vi starter helt forfra. Jeg tager ikke ting med fra den socialdemokratiske plan – jeg starter helt forfra. Der vil være ordførere fra de enkelte partier, som vil have ønsker og prioriteringer, og så må vi – som det nu en gang er traditionen inden for transportområdet – prøve at finde ud af, hvordan vi opnår konsensus og de bedst tænkelige løsninger på alle punkter, lyder det fra Benny Engelbrecht.

Hvor meget vil du gå på kompromis med Socialdemokratiets ønsker fra jeres infrastrukturplan?

- Jeg starter på et blankt stykke papir, alle er inviteret til forhandlingerne og jeg er åben over for alle forslag. Men det er klart, at hvis man vil præge infrastrukturplanen, skal man også komme til forhandlingsbordet. Så kan man ikke sidde ude på sidelinjen og være i opposition.

Hvis I ikke kan blive enige med jeres støttepartier, så er der jo også et flertal hen over midten. Vil du i så fald overveje at lave en infrastrukturplan med Venstre?

- Jeg håber på at kunne lave en infrastrukturplan med så mange af Folketingets partier som muligt. Der er selvfølgelig ting, der går i mange forskellige retninger. Men når eksempelvis Kristian Pihl Lorentzen slår på tromme for, at investeringerne fremmes inden for cyklisme i Danmark, så synes jeg, det er et meget godt eksempel på, at der ikke på alle punkter er en total uenighed mellem eksempelvis Enhedslisten og Venstre. Jeg er faktisk ikke så pessimistisk. Indtil det modsatte er bevist, vil jeg gøre, hvad jeg kan for at få alle til at læne sig mod hinanden. Det er på den måde, der er blevet lavet rigtig mange gode transportforlig igennem tiderne, og det har jeg tænkt mig at lade mig inspirere af. Det er også klart, at der ligger nogle forlig, som gælder – eksempelvis det nuværende infrastrukturforlig fra 2009, som udløber i 2020. Herudover en forligskreds bag togfonden, som der er et flertal bag. De forlig består. Og så må vi jo indarbejde dem, og så vil det være op til de forligspartier, der står bag de pågældende forlig, om der er andre, der i givet fald kan tilslutte sig.

Er der stadig tilslutning til Togfonden DK, nu hvor Dansk Folkeparti muligvis er klar til at opsige forliget?

- Det er faktisk lidt uklart, hvad Dansk Folkeparti sagde, og derfor har jeg tænkt mig at tage en drøftelse med Dansk Folkeparti, når de har udpeget en transportordfører, som de først gør efter sommer. Derfor har jeg ikke haft lejlighed til at tale med dem endnu. Men jeg har noteret mig dét, de sagde, nemlig at de opsiger forliget – og derfor er det også klart, at det flertal, der så er i togfonden – bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Enhedslisten og SF – i givet fald også skal have lov til at kunne træffe beslutninger og disponere. Herunder også under hvilke betingelser andre partier i givet fald vil kunne indtræde. Det har jeg ikke drøftet med forligspartierne endnu, men det opfatter jeg som værende helt naturligt.

Klimaregning til transportsektoren

I har opstillet nogle ambitiøse klimamål. I hvor høj grad skal transportsektoren bidrage til at indfri de mål?

- Alle sektorer skal være med til at nå i mål med det her. Transportsektoren er én af de sektorer, der skal levere, men vi kender jo ikke alle de virkemidler, der kan bringes i spil. Da John F. Kennedy tiltrådte som præsident, sagde han, at der inden årtiets udgang skulle være en amerikaner til at betræde månen. Og på det tidspunkt vidste NASA ikke, hvordan man nåede det mål, men det gjorde man. Og nogle gange skal man sætte sig store mål. Og det betyder også, at skal man opnå de målsætninger, så forventer jeg selvfølgelig også, at alle gode kræfter i sektoren arbejder med og kommer med forslag. Jeg har allerede modtaget en række forslag, men jeg vil endnu ikke løfte sløret for, hvilke elementer jeg har tænkt mig at tage op og hvilke, der måske kommer på venteposition. Men jeg konstaterer, at der er righoldige ideer til, hvad man kan gøre, hvad der kan indgå i virkemiddelkataloget. Og det er klart, at noget vil være jættedyrt og andet ikke helt så dyrt. Men der er i hvert fald ingen, der forestiller sig, at vi skal holde op med at sende gods, eller at vi skal holde op med at køre i skole eller på arbejde.

Vil du stille nye rammebetingelser op inden for den tunge transport?

- Jeg vil gå i dialog med sektoren om, hvilke virkemidler man kan forestille sig. Der er mange forskellige tanker om alt fra brint til biogas til el. Men det afhænger jo også meget af transportformen. Uden at gøre mig til ekspert på nogen som helst måde, er det svært at forestille sig, at en lastbil, der skal køre grænseoverskridende transport, kan gøre det på batteri. Der skal nok andre virkemidler til. Men alt det kommer vi tilbage til. Min dør kommer i hvert fald til at stå åben for alle, der har gode konstruktive forslag til, hvordan vi kan opnå de her mål. Vel at mærke på en måde, hvor vi selvfølgelig ikke holder op med at tjene penge.

Kunne man overveje en form for incitamentsstruktur over for transportvirksomheder, som udvikler og investerer i alternative, grønne drivmidler?

- Hvordan vi kommer til at arbejde med den pulje, der er afsat inden for energiforliget, har vi ikke lagt os fast på i regeringen endnu. Men det er selvfølgelig noget, som forligskredsen bag energiforliget også skal være med til.

Hvad har du taget med dig fra din tid som formand i transportudvalget, som du ville have fokus på, hvis du en dag skulle blive transportminister?

- Jeg har aldrig været i tvivl om, at den grønne omstilling ville være en af de helt store udfordringer. Jeg tænkte, at det bliver svært. Men det glæder mig da, at jeg selv har fået den udfordring, for jeg ved godt, det bliver vanskeligt, og at vi også på tværs af ministerier skal tænke kreativt og ud af boksen. Vi har ikke lagt os fast på endnu, hvordan vi præcist tilrettelægger arbejdet i regeringen. Men jeg glæder mig utroligt meget til at samarbejde med mine kolleger – ikke mindst med klimaminister Dan Jørgensen.

Grøn forretning

En række steder i branchen frygter man, at der kommer en stor klimaregning, som transportsektoren skal tage på sig. Kan du berolige sektoren med, at dansk transporterhverv ikke får forringet sin globale konkurrenceevne, fordi Danmark relativt skal trække et større klimalæs end andre lande?

- Jeg hører tværtimod bekymringer om, at der kan være lande, som når at overhale os på nogle områder, og at man derfor risikerer at være bagud, når der kommer et pres fra andre lande. Derfor tror jeg, at vi skal holde os i skarp bevidsthed, at de virksomheder, som ønsker at være en del af den grønne omstilling, bliver vinderne, hvis vi løser de her udfordringer. Men hvis vi omvendt ikke lægger os i selen, kan vi risikere, at vi bliver taberne, fordi andre lande overhaler os i mellemtiden. Hvis vi både kan løse de udfordringer med på den ene side at opnå vores klimamål, og samtidig kan lave nogle af de løsninger, som måske ovenikøbet bliver noget, vi kan eksportere og leve af, så opnår vi det bedst tænkelige.

Så det kan godt ende med at blive en fordel for de transportvirksomheder, som er tidligt med på den grønne bølge?

- Jeg er overbevist om, at de progressive vil kunne få en meget stor fordel ud af det her. Og derfor er jeg også glad for, at der er virksomheder, der har tænkt ud af boksen på forskellig vis. Og det vil jeg selvfølgelig fordybe mig i. Jeg er overbevist om, at der ligger fordele i at tænke ud af boksen og også huske på, at der er et energiforlig, der har nogle puljer, som anvendt rigtigt også kan rykke til noget.

Den første tid

Blev du overrasket over, at du skulle være transportminister?

- Jeg forventede ikke noget. Jeg blev glad, da statsministeren ringede til mig.

Hvad er de første dage gået med?

- Jeg har blandt andet været i Varde, fordi der var snigpremiere på det nye signalsystem. Det var en god oplevelse at se det i praksis. Jeg kan godt lide at se ting i praksis, og derfor kommer jeg også hele sektoren rundt – det er i hvert fald hensigten.

Hvad tænker du om 25 timers parkeringsbegrænsningen for lastbiler på de statslige rastepladser?

- Det har jeg ikke taget stilling til endnu. Men jeg ved godt, der er en problemstilling. Der er mange ting på det område – for eksempel også antallet af rastepladser. Jeg anerkender, at der er problemstillinger, men jeg har ikke taget stilling til dem alle endnu.

Har du haft lejlighed til at kigge på ekspertudvalgets anbefalinger inden for havnesektoren? Og skal havnesektoren i højere grad indgå i infrastrukturplanen, end det var tilfældet i den forrige regerings infrastrukturplan?

- Jeg har ikke taget stilling til, hvordan vi kommer til at gøre det, men det er på min liste både at mødes med sektoren, men også at gå i dybden med ekspertudvalgets anbefalinger.

Skal der klimaskat på flyrejser?

- Jeg har ikke taget stilling til præcist, hvordan vi kommer til at håndtere det spørgsmål. Men vi har fokus på mange af de interessante projekter, der er i flybranchen, som jeg ser frem til at studere nærmere.

(Interviewet med Benny Engelbrecht blev foretaget 4. juli, og denne interviewartikel er også bragt i Transport Tidende nummer 14).