Foto: PostNord

Den omstridte statsejede svensk-danske brev-, pakke- og logistik-koncern PostNord AB kom ud af første halvår med et minus på 115 mio. svenske kroner. Det er en voldsom forbedring, da selskabet i samme periode i 2018 satte næsten 1,1 mia. svenske kroner til.

Koncernens nettoomsætning udgjorde i andet kvartal SEK 9.514 mio. imod 9.503 mio. i andet kvartal 2018.

Renset for valutakurseffekter giver et organisk fald på én procent. Det skyldes primært den fortsatte digitalisering, som påvirker virksomhederne i Danmark, Sverige og Strålfors, og at 2. kvartal har færre arbejdsdage end sidste år.

Koncernens brevmængder faldt med 10 pct. – heraf 8 pct. i Danmark og 11 pct. i Sverige.

Pakker

Pakkemængderne steg med 1 pct. på grund af vækst inden for e-handlen, hvor B2C-pakkemængderne steg med 7 pct.

Den akkumulerede vækst inden for pakker var 5 pct., hvoraf B2C-pakker udgjorde 13 pct.

Indtægterne fra tredjepartslogistik steg samlet med 18 pct.

Driftsresultatet udgjorde i andet kvartal SEK -70 mio. (-901 mio.)

Det justerede driftsresultat udgjorde SEK 95 mio. (68 mio.)

Periodens resultat var SEK -171 mio. (-901 mio.)

Danmark

PostNords danske selskabe trækker fortsat ned i regnskabet med et minus på driften 64 mio. SEK i første halvår. Det er dog væsentligt mindre end i første halvår 2018, hvor PostNord i Danmark havde et driftsunderskud på næsten 300 mio. SEK. Medtager man PostNords ekstraordinære udgifter til afskedigelsen af et stort antal ansatte var driftsunderskuddet i første halvår 2018 oppe på hele 1.264 mio. SEK.

Ser man alene på andet kvartal i år, faldt driftsunderskuddet til 10 mio. kroner. Dermed nærmer PostNords danske forretning sig det punkt, hvor der er sorte tal på bundlinien.

DTL-kommentar

Den gunstige udvikling imponerer dog ikke brancheorganisationen DTL – Danske Vognmænd, der fremhæver de store statslige støttebeløb til PostNord.

- Når man er oppe og jonglere i svimlende summer, både hvad angår tidligere års underskud, og hvad angår offentlige kapitalindsprøjtninger på hundredevis af millioner kroner, så kommer tilbøjeligheden til at opfatte et underskud på et tocifret millionbeløb som en landvinding. Men i vores optik der er ingen vindere i dette her spil, hvor danske skatteborgere jævnligt har måttet punge ud til statslige aktiviteter, der oven i købet udsætter private vognmænd for unfair konkurrence, udtaler DTLs adm. direktør Erik Østergaard.

DTL efterlyser mere detaljerede oplysninger, om hvordan aktiviteterne inden for forretningsområdet ”e-Commerce & Logistics” har bidraget til det forbedrede regnskab. Her tilbydes nemlig logistiktjenester til, fra og inden for Norden med fokus på pakker, styk- og pallegods, tungere logistik og tredjepartslogistik. Men det er netop dette område, der er i direkte konkurrence med de private danske vognmænd.

Opgave for ny regering

- Isoleret set kan man selvfølgelig glæde sig over et reduceret underskud i PostNords halvårsregnskab, for det giver skatteyderne en mindre belastning, næste gang politikerne skal sende en check for at redde selskabet. Men intet tyder på, at PostNord ikke fortsat agerer konkurrenceforvridende på stykgodsmarkedet. Og dét må og skal afklares af en ny regering, fastslår Erik Østergaard.

-Jeg mener det er en temmelig vigtig opgave for den nye regering, hvor flere ministre har haft en høj cigarføring på social dumping i valgkampen. PostNord må grundigt tjekkes for alt, hvad der kan medføre konkurrenceforvridning. Vi kan ikke have et offentligt selskab med årligt tilbagevendende millionunderskud og deraf følgende saltvandsindsprøjtninger af skattekroner, som samtidig undergraver det private erhvervsliv, siger Erik Østergaard, og slutter:

-Jeg vil godt minde om, at EU-Kommissionen har påbegyndt en granskning af blandt andet en kapitalindsprøjtning 189 mio. DKK fra Danmark til PostNord og 2,34 mia. DKK fra PostNord til Post Danmark. Det gør man, fordi der kan være tvivl om, hvorvidt statsstøttereglerne er overholdt, og det må vi afvente. Men hvordan man end vender og drejer det, bidrager tilføjelsen af disse midler ind i Postens slukne kasser til at sætte danske vognmænd uden før døren i konkurrencen om især styk- og pallegods, partigods og tredjepartslogistik. At betegne et halvt hundrede millioner kroners underskud som en positiv ting ligner derfor et optisk bedrag.