23948sdkhjf

Har du den rette bilforsikring?

Du kan spare meget ved at se din dækning efter i sømmene

Forsikringsselskaberne kæmper om kunderne, og det kan man tydeligt se på tilbuddene om lav selvrisiko og de mange fordele ved lige netop dette selskabs forsikring! Og er du som de fleste, så tænker du højst sandsynligt mest på forsikringen, når den store regning kommer ind af døren et par gange om året.

Som bilejer er det essentielt at være godt dækket ind på alle fronter, og særligt hvis du er erhvervsdrivende, hvor transport står som en af de mest centrale services og arbejdsopgaver. Men den dyreste bilforsikring er ikke nødvendigvis lig med den bedste forsikring, da der kan være stor forskel på, hvilke former for dækning, selskaberne tilbyder. Og ikke mindst er der stor forskel på, hvor meget du faktisk kan forvente, vil blive dækket, hvis uheldet er ude.

Betaler du for dækninger af områder, som du egentlig ikke tænker passer til dit behov eller din konkrete brug af bilen, er det selvsagt penge, der er givet dårligt ud. Prisen på din bilforsikring bør derfor justeres alt efter netop dit behov og det kræver selvfølgelig, at du ser din nuværende forsikring igennem - om ikke med lup, så i første omgang med en vis portion skepsis!

Tag stilling til dit egentlige behov for specifikke tillægsforsikringer

Først og fremmest kan det være en fordel, hvis du fokuserer på den reelle brug af bilen. Kører du for eksempel mange kilometer i landområder, hvor mange strækninger foregår ad grusveje eller på landets mere “rå” landeveje, så er en tillægsforsikring med dækning af glasskade et fornuftigt valg i forhold til hyppigere stenslag. Bruger du primært bilen til persontransport i byområder, så er risikoen for stenslag drastisk formindsket, men ved parkering i storbyernes smalle gader er sidespejlene omvendt ekstra udsatte.

Der udbydes også ofte pakker med bilforsikringer, hvor du udover den lovpligtige ansvarsforsikring og den fornuftige kaskoforsikring også dækkes af en vifte af tillægsforsikringer: Friskadeforsikring3, der gør at du ingen selvrisiko skal betale for visse skadetyper, eller for eksempel en forsikring mod værdiforringelse, der giver erstatning, hvis din bil lider så stor skade, at værdien falder markant.

Se mere her: samlino.dk/bilforsikring

Disse ekstra tillæg til den basale bilforsikring gør kun præmien højere i sidste ende og du bør derfor undersøge dit egentlige behov for hvert tillæg individuelt. Du vil i mange tilfælde kunne forhandle dig til en ny sammensætning af forsikringer og i sidste ende en bedre pris på bilforsikringen.

Omvendt kan det være, at du mangler en særlig type af dækning i din nuværende forsikringsaftale, og du bør derfor kontakte dit selskab for at høre om dine muligheder. Dækker de ikke, eller vurderer du at prisen er for høj, kan du nemt indhente tilbud fra andre forsikringsselskaber. På Samlino.dk kan du let sammenligne op mod 18 danske forsikringsselskabers bilforsikringer og få overblik over tillægsforsikringer, selvrisiko og årlig præmie. Kontakt herefter de mest relevante selskaber, som kan give dig et personligt tilbud, ud fra dine individuelle behov.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062