Foto: Folketinget/Steen Brogaard.

Danskerne har stemt og bestemt.

Morgenen efter folketingsvalget står det ganske klart, at Lars Løkke Rasmussen ikke kan fortsætte som statsminister. På trods af vind i sejlene for regeringspartierne Venstre og Konservative – sidstnævnte fordobler mandaterne fra 6 til 12 – kan regeringen ikke fortsætte.

Det skyldes blandt andet, at det tredje regeringsparti Liberal Alliance og samarbejdspartnerne hos Dansk Folkeparti måtte vende kinderne til syngende vælgerlussinger af danskerne. LA kravler kun lige akkurat over spærregrænsen og kan se frem til 4 mandater mod de nuværende 13. Dansk Folkeparti mere end halveres også fra 37 til 16 mandater.

Samtidig noteredes der kanonvalg hos Radikale Venstre og SF, der sammen med Enhedslisten således kan skabe et nyt rødt flertal til en regering ledet af Socialdemokraterne og Mette Frederiksen.

Hvilke konsekvenser valget får for den kommende førte transport- og infrastrukturpolitik, bliver spændende at følge. En ting er sikkert: Regeringens og DF’s højt profilerede infrastrukturplan frem mod 2030 – ”Aftale om et sammenhængende Danmark” – forkastes. Men hvad så?

Jo, skulle Mette Frederiksen og Socialdemokraterne få magt, som de har agt, fremlagde partiet i januar en plan for infrastrukturen, som det sandsynligvis vil forsøge at finde flertal for. Givetvis er den dog langt fra så grøn og klimavenlig, som de tre støttepartier vil stille krav om.

Skulle Socialdemokraterne få held med at danne en mindretalsregering, som flere iagttagere i skrivende stund – morgenen efter valget – peger på som sandsynligt, vil der i højere grad skæves mere til investeringer i kollektiv transport og mindre til investereringer i asfalt. Det vil være ærgerligt for det danske transporterhverv og dansk erhvervsliv, hvis der ikke investeres i udvidelser af motorvejene, som er en fuldstændig, tvingende nødvendighed, hvis sammenhængskræften skal sikres fremover.