Billund: Maj fløj i minus
Dog fortsat fremgang år til dato.
Billund Lufthavn håndterede i maj 6.200 tons luftfragt, hvilket var en tilbagegang på 1,6 procent mod maj sidste år. Importen faldt 4,9 procent, mens eksporten steg 0,1 procent.
I perioden januar til og med maj har lufthavnen håndteret 29.712 tons, hvilket er en beskeden fremgang mod samme periode 2018 på 0,4 procent. Importen faldt 7,5 procent, mens eksporten er steget 4,6 procent.
- Kigger man dybere i tallene kan man se, at den samlede godsmængde, der flyves på kurer og fragtfly fra Billund, faktisk er steget med over 7 procent, mens det er fragten, der konsolideres i Billund og køres videre til andre storlufthavne i Europa som for eksempel Amsterdam og Frankfurt, der mangler, siger Jan Hessellund.