Dansk fiskeri i skyggen af brexit
Hvordan kommer det danske fiskerierhverv til at klare sig, hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale?
Det spørgsmål søgte det danske fiskerierhverv at komme tættere et svar på, da Danske Havne i samarbejde med Danmarks Fiskeriforening fredag den 29. marts inviterede til fiskerikonference på Hotel Fjordgården i Ringkøbing. Altså selvsamme dato for Storbritanniens oprindelige dato for kongerigets udtræden af EU.
Overskriften på dagen lød: ”Hvilken værdi skaber dansk fiskeri i dag og i fremtiden – i skyggen af Brexit?”. Dagens hovedtaler var fiskeriminister Eva Kjer Hansen, der fortalte om de politiske planer for Danmarks fiskeri. Desuden var der oplæg af Svend-Erik Andersen - formand for Danmarks Fiskeriforening, Peter Bamberger – formand for Danish Seafood Association samt Jesper Holt Jensen, havnedirektør i Thyborøn Havn.
Arbejder på UK-aftale
Dansk fiskeri lander fisk fra britiske farvande til en årlig værdi af cirka 1 mia. kr. ud af en samlet landingsværdi på cirka 3,5 mia. kr. For nogle danske fiskeres vedkommende udgør fisk fra britiske farvande over 60 procent af den samlede omsætning.
Derfor var det også de bekymrede miner, formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, anlagde, da han som dagens første taler adresserede forsamlingen af vestjyske fiskere og politikere.
- Dagen i dag har dansk fiskeri frygtet med bæven. Men vi ved stadig ikke, hvad der skal ske. En hård brexit, hvor vi udelukkes fra britisk farvand, vil koste cirka 1 mia. kr. Vi forventer dog, vi kan fortsætte uhindret i resten af 2019, uanset hvad der sker. Det er vigtigt for dansk fiskeris fremtid, at EU, Norge og Storbritannien laver en aftale om fiskeriet i Nordsøen. Ellers risikerer vi alle at blive tabere, lød det fra Svend-Erik Andersen.
Hvad angår fiskeriaftaler, kunne Eva Kjer Hansen dog berolige fiskeriformanden om, at den del har høj prioritet i Fiskeriministeriet.
- Vi arbejder på at lave fiskeriaftaler i tilfælde af en hård brexit, for vi har et stærkt ønske om, at Danmark fortsat skal være en stor fiskerination. Vores udfordring i forhold til Storbritannien er, at fiskeriet økonomisk ikke fylder særlig meget. Selv om de otte fiskerinationer stod fast på, at fiskeriet skulle være en del af den almindelige handelsaftale, så blev det alligevel valgt fra til sidst. For os har fiskeriet stor betydning, men det har det ikke for mange andre EU-lande. Vi har allerede nu ændret på hjemmelsgrundlaget, så vi har hjemmel til, at vi, hvis det bliver en hård brexit, kan lave en fiskeriaftale med Storbritannien, sagde Eva Kjer Hansen.
Bekymret borgmester
Erik Flyvholm, borgmester i Lemvig Kommune og Eva Kjer Hansens partikollega i Venstre, udtrykte over for fiskeriministeren bekymring for, hvorvidt man fra politisk hold vil understøtte erhvervet og de lokalområder, der kan blive berørt økonomisk af en hård brexit.
Som borgmester i Lemvig Kommune har Erik Flyvholm det politiske ansvar for havnen i Thyborøn, der er en af Danmarks førende fiskerihavne.
- Har der været overvejelser om opretholdelsen af fiskerierhvervet, når man laver investeringer i infrastrukturen? Kommer der penge til området, så vi kan skabe nye faciliteter i fiskerihavnene, der kan være med til at stimulere vækst og udvikling i de lokalområder, der har erhvervsfiskeri, spurgte borgmesteren fiskeriministeren, der svarede:
- Hvilke midler vi i det hele taget kan få til at investere i et lokalområde, hvor det kan have nogle store økonomiske konsekvenser, ved vi ikke endnu, for vi går en ny budgetperiode i møde. Vi har påbegyndt forhandlingerne for, hvad principperne for programmet i en ny budgetperiode skal være. Men der vil en af vores prioriteter fra dansk side være at investere, hvor det kan gøre en forskel. Hvor stor rammen bliver og hvilke elementer, vi kan blive enige om, er det, der bliver forhandlet om lige nu, lød det fra Eva Kjer Hansen, der fortsatte:
- Men tag ikke fejl af min prioritering. Jeg er fuldt ud bevidst om en landingsværdi på 3,6 mia. kr., en eksport på 25 mia. kr. og cirka 16.000 arbejdspladser inden for branchen. Men fiskeriet kunne godt bruge lidt mere støtte generelt i det danske samfund. Jeg savner, at danskerne har et bedre kendskab til fiskeriet og fiskerierhvervet. En af smutvejene er jo jer, der kan skabe et større engagement og bedre kendskab til fiskeriet. Vi taler også meget om, hvordan vi gør det attraktivt for de unge mennesker at blive en del af fiskeriet. Og der skal man ikke tage fejl af de oplevelser, man kan få, sagde fiskeriministeren.
(Denne artikel er også bragt i Transport Tidende nummer 8/2019).
