23948sdkhjf

CO2-krav til lastvogne

Europa-Parlamentet vedtager CO2-krav til tunge køretøjer.

Europa-Parlamentet vedtog 18. april et direktiv, der fastsætter krav til reduktion af CO2-udledningen fra tunge køretøjer (HDV).

Det nye direktiv vil introducere tiltag, der skal reducere tunge køretøjers udledning af CO2.

Hovedkravet er, at udledningen af kuldioxid fra forbrændingsmotoren i 2030 skal være reduceret med 30 procent. Men allerede i 2025 er målsætningen, at CO2-udledningen skal være reduceret med 15 procent.

Dertil kommer, at 30-procents kravet skal op til fornyet politisk overvejelse i allerede i 2022.

Det skriver Nordic Logistics Association (NLA), der er paraplyorganisation for flere nordiske vognmandsorganisationer – herunder DTL – Danske Vognmænd.

Flere faktorer

NLA hilser det nye CO2-direktiv velkommen.

- Det er et positivt første skridt på vejen til at etablere et system, der kan håndtere og styre reduktionen af CO2 fra køretøjer. Men det vil kræve flere tiltag i forhold til andre elementer, der påvirker udledningen af CO2 fra tunge køretøjer, siger direktør Søren Larsen fra NLA.

Han nævner her køretøjernes vægt og dimensioner, anvendelsen af alternative brændstoffer så som biobrændstof, effektivere logistik og en mere effektiv infrastruktur.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11