23948sdkhjf

- Det er "business as usual"

Panalpina øger profitten efter DSV-opkøb.

Panalpina har først og fremmest været i mediernes søgelys det sidste halve års tid på grund af danske DSV’s flirten – og senere sammenlægning med – den schweiziske transportkoncern.

DSV fylder da også meget i Panalpinas seneste pressemeddelelse om selskabets regnskaber for første kvartal.

EBIT + 15 pct.

I Q1 2019 præsterede Panalpina et resultat af primær drift (EBIT) på 28,1 mio. schweizerfranc (CHF) – cirka 184 mio. kr, hvilket er en stigning på 15,2 procent mod samme periode sidste år. Konsolideret profit steg til 19,2 mio. CHF mod 16,6 mio. CHF i samme periode 2018. Dog faldt bruttoresultatet med 3 procent til 358,1 mio. CHF.

Stefan Karlen, administrerende direktør i Panalpina:

- I årets første kvartal genererede Panalpina 15 procent højere EBIT og profit end samme periode sidste år. Vi forbedrede rentabiliteten på trods af et udfordrende markedsmiljø og i en tid, hvor betragtelige ressourcer blev brugt på emner om sammenlægninger og opkøb. Det viser vores underliggende kvalitet og styrke i vores organisation, siger topchefen og henviser således til DSV’s tilnærmelser til selskabet.

Svære forudsigelser

I årets første kvartal steg luftfragtvolumen med 8 procent, mens volumen i søfragt faldt 3 procent og bruttoresultatet i logistik-divisionen dalede med 2 procent.

Stefan Karlen har dog svært ved at komme med forudsigelser for forretningen fremover på grund af danske DSV’s overtagelse af selskabet, siger han:

- Siden nyheden om DSV’s overtagelse af Panalpina kom frem, har forholdene ændret sig. At komme med nogen form for fremtidsudsigt er ikke alene mere udfordrende end nogensinde, det er også hæmmet af juridiske begrænsninger. Dog kan jeg sige, at Panalpina fortsætter med at bedrive ”business as usual”. Vi har fortsat med at drive succesfuld virksomhed, siden transaktionen blev offentliggjort, og vi er fast besluttet på at fortsætte i den retning de kommende uger og måneder. Vi konkurrerer i markedet med vores stærke brand, store evner og faste services, hvor vi støtter vores kunder med skræddersyede løsninger, der skaber værdi for dem. Det er vores forpligtelse for resten af året, siger Stefan Karlen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125