23948sdkhjf

Q & A – Jakob Svane, Danske Havnevirksomheder

Danske Havnevirksomheder forholder sig til Kolding-sagen.

Jakob Svane fra Danske Havnevirksomheder deltog også på TØF’s Havnekonferencen 2019. Transport Tidende har bedt den sekretariatsansvarlige forholde sig til lukningen af Kolding Havn og havnelukninger generelt.

Hvad er Danske Havnevirksomheders generelle holdning til lukningen af Kolding Havn?

- Danske Havnevirksomheder mener ikke, Kolding Havn bør lukkes, og foreningen vil bekæmpe beslutningen. Knapt 20 havnevirksomheder med mere end 250 ansatte bliver direkte påvirket, men beslutningen rammer også mange virksomheder, som enten er underleverandører til havnevirksomhederne på havnen, eller som er afhængige af transporten via Kolding Havn.

Har man taget nok hensyn til de virksomheder, der driver forretning på arealerne?

- Nej, man har slet ikke taget hensyn til virksomhederne, som er blevet fuldstændig låst. De kan ikke sælge deres bygninger, for dem vil ingen jo købe, så de kan ikke realisere aktiverne til at flytte et andet sted hen og etablere sig med nye bygninger. Bygningerne alene giver en samlet omkostning på et sted mellem 1 og 2 mia. kr., som man vælter over på virksomhederne og erhvervslivet. Hvis der nu var mulighed for at få erstatning, så ville sagen være anderledes, men sådan ligger landet desværre ikke lige nu.

Du sagde på havnekonferencen, at man skaber en investeringsfrygt til at investere på havnearealer, når man laver havnelukninger. Vil du uddybe det, og har du kendskab til virksomheder, der har udtrykket en sådan frygt over for dig?

- Alle Danske Havnevirksomheders medlemmer, som jeg har drøftet sagen med, har udtrykt denne frygt. For hvis Kolding Kommune fra den ene dag til den anden kan beslutte at nedlægge Kolding Havn, så kan det samme jo ske i alle landets havnekommuner. Det er klart, at det giver et dårligere investeringsklima overalt i landet.

Koldings borgmester sagde, at han ikke kunne forstå, hvorfor han skulle lægge kaj til væksten i Herning. Du sagde, at det siger alt om, hvorfor kommuner ikke bør træffe beslutninger om havnelukninger. Vil du uddybe det?

- Det understreger jo præcis, at Kolding Havn har en økonomisk og forsyningsmæssig betydning, der rækker langt ud over kommunegrænsen. I eksemplet med Herning er det træflis til Herning-værket. Hvis alle borgmestre får samme opfattelse som i Kolding, så kommer borgerne i Herning til at fryse til vinter. I min optik har Kolding Kommune truffet sin beslutning ud fra, hvad der er bedst for Kolding – ikke hvad der er bedst for Danmark. Og det er derfor, man ikke kun kan overlade det til kommunerne at træffe beslutninger om havnelukninger. Man skal naturligvis heller ikke kun overlade det til staten. Det bør være en beslutning, man skal blive enige om på alle niveauer.

Er havnelukninger ikke blot en del af tendensen til, at havne bliver færre, større og mere konsoliderede?

- Det er klart, at påtvungne havnelukninger jo vil få den konsekvens. Men jeg har endnu til gode at se dokumentation for, at havnene rent faktisk bliver mere konsoliderede og større end de tidligere har været derude i markedet. Godsmængderne i dag er de samme som de var for femten år siden, og havnene er også stort set de samme.

...Og er den tendens ikke et udtryk for skabelsen af stordriftsfordele og et konkurrencepræget udskilningsløb?

- Hvis der foregår et udskilningsløb, så er det da kun i begrænset omfang på markedets præmisser. Det er jo ikke markedet, men Kolding Kommune, der er ved at slå Kolding Havn ihjel. Der kan muligvis være beskedne stordriftsfordele i selve havnedriften ved at få færre enheder, men de lader sig næppe opveje af de øgede omkostninger til den rigtig dyre eftertransport. Det kan man også se i markedet, som tydeligvis fortsat efterspørger at anvende de mindre og mellemstore havne, så tungt gods kan sejles helt tæt på dér, hvor det skal bruges.

(Denne artikel er også bragt i Transport Tidende nummer 8/2019).

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143