Ved årtusindskiftet var Esbjerg Havn en statshavn, der var på finansloven og ikke kunne bestemme over sig selv. Snart fik kommunen råderetten over havnen og med den kom også ambitionen om at lave forretning ud af en geografisk attraktiv position og stort areal.

I 2003 lød omsætningen på 94 mio. kr., og Esbjerg Kommune ansatte Ole Ingrisch som ny direktør. I de seneste 16 år er omsætningen steget til 236 mio. kr., overskuddet er flerdoblet til 80 mio. kr., havnen er vokset med mere end 1 mio. kvadratmeter, og ikke mindst har Esbjerg Havn arbejdet sig op til at blive en global profil som verdens førende havn på området for installation af havvindmøller.

Transport Tidende har interviewet sømanden, der som øverste direktør har været med til at skabe et vestjysk offshore-milliardeventyr, som de sidste 16 år har navigeret Esbjerg Havn fast og flot gennem fremgang og finanskrise og som nu har valgt at overdrage roret til yngre kræfter.

Tiden som havnedirektør

Hvilke overskrifter vil du sætte på dine 16 år som havnedirektør?

- Det har været en periode med enorme muligheder for Esbjerg Havn. Også i en periode, hvor transportbranchen ikke havde det nemt efter finanskrisen, og hvor godsmængderne gik ned. Men der kom et boom på Esbjerg Havn inden for offshore vind, og derfor er det gået fantastisk.

Kan du huske, hvornår det gik op for dig, at I var på vej ind i et offshore-eventyr?

- Det startede, da Siemens Energy købte Bonus Energy. Der mærkede vi, at det virkelig ville blive stort i Nordsøen. Og så begyndte vi jo at investere kraftigt – blandt andet er hele Østhavnen bygget i min tid, hvor vi har etableret 1 mio. kvadratmeter og brugt næsten 2 mia. kr.

- Jeg husker, at jeg kørte til et møde hos Siemens i Brande, da de havde købt Bonus Energy. De sagde, at de skulle bruge 400.000 kvadratmeter på Esbjerg havn. Jeg tænkte, at det ikke kunne være rigtigt, at de måtte have regnet forkert. I de følgende år – fra 2007 til 2012 – der halsede vi bagefter kunderne. Vi kunne slet ikke levere den kapacitet, de havde brug for. Det var først, da vi kunne indvie Østhavnen i 2013, at vi var på omgangshøjde igen. Så der var mange år, hvor vi løb stakåndet efter kunderne. Og det har jo været noget af det fantastiske på havnen; at det har været kunderne, der har trukket os. De kunder, vi har trukket til havnen; MHI Vestas, Vestas, Siemens Gamesa, Vattenfall, Ørsted – de store virksomheder, der har været drivere for den grønne omstilling, har været dem, der har givet os den vækst. Der er både held og dygtighed i det, for det kræver også, at man er klar til at tage den risiko og investere, når kunderne bevæger sig.

- Hvis man i billedform skal prøve at forklare, hvad der skete, så var det en bold, der lå lige til højrebenet, og det drejede sig om at sparke den hårdt i mål. Det har haft den betydning, at Esbjerg Havn i dag er verdens førende installationshavn inden for offshore vind. Halvdelen af alle havvindmøller, der er opsat i hele verden, er installeret herfra, og 50 procent af havnens omsætning stammer fra offshore vind-forretningen.

Hvis der dukker endnu en stor kunde op og beder om en halv mio. kvadratmeter, har havnen så plads?

- Nej, havnen er 95-97 procent udlejet, så der vil ikke være nogen hurtig løsning. Men der er fortsat udvidelsesplaner med etaperne 5 og 6 i havnens masterplan, og vi er ved at få lavet en vvm-undersøgelse. Hvis alt går vel, kan der være flere arealer klar i 2022.

Jobbet som havnedirektør

Har du selv været med til at ansætte havnens nye direktør, Dennis Jul Pedersen?

- Nej, det har jeg ikke haft noget med at gøre, det har udelukkende været bestyrelsen. Faktisk havde jeg slet ikke mødt ham, til trods for at han har arbejdet i en del virksomheder på havnen og har lang erfaring inden for offshore. Men han har en meget stor faglighed inden for havnens aktiviteter, og det er jeg meget tryg ved.

Hvad har din rolle været i forbindelsen med hans ansættelse?

- Min rolle har været at introducere ham til havnens problemstillinger og de store kunder. Vi er begge to gamle sømænd, så det har været en almindelig overlevering; hvor er vi på vej hen, hvad er kursen? At klæde ham godt på generelt og give ham den nødvendige viden.

Hvad er så kursen for Esbjerg Havn?

- Jeg synes ikke, det er mig, der skal sige, hvad kursen er. Men hvis jeg skal sige noget om, hvad man fremadrettet vil se på Esbjerg Havn, så bliver det meget mere af det samme; offshore og især offshore vind, olie/gas, ro/ro-transport. Der er ikke lagt op til det store strategiskifte.

Hvilke egenskaber skal man besidde som havnedirektør i Esbjerg Havn?

- Som havnedirektør i Esbjerg Havn skal man have en faglighed – en indsigt i, hvad der foregår i Nordøen. Man behøver ikke at kunne alt i detaljen, hvordan man opstiller en havvindmølle, men man er nødt til at kende principperne for, hvordan det skal håndteres, og hvordan en ro/ro-terminal fungerer. Og når jeg siger det, er det fordi, at jeg selv synes, at den del har været min styrke. Jeg kommer fra det maritime miljø, som jeg har arbejdet i i næsten 50 år. Den faglighed har hjulpet mig enormt. Det er ikke, fordi jeg ved alt, men jeg har nemt ved at forstå det, når folk forklarer mig, hvad de vil.

- Man skal også kommunikere klart og præcist. En havn er infrastruktur, lange planer, store investeringer. Derfor skal der være en præcision i ens kommunikation. Og så er der mange interessenter; alle kunderne, byen og miljøorganisationer, fordi vi ligger ved Nationalpark Vadehavet, eksempelvis. Dem skal man kunne håndtere, så de føler sig trygge og ved, at et ord er et ord.

- Man skal have integritet, kunne have mange bolde i luften og være klar til at sige, når man er i tvivl. Man skal ikke være verdensmester, men gå ydmygt til arbejdet. Med så mange interessenter, megen mediebevågenhed og så mange øjne, der hviler på det her hjørnekontor, så skal man kunne håndtere et stort pres. Jeg har eksempelvis allerede givet tre interviews i denne uge, og det tolker jeg ikke, som om det er mig, der er en rockstjerne, men det skyldes havnens betydning, og det skal man som havnedirektør kunne forvalte.

Esbjerg Havn i fremtiden

Hvad kendetegner Esbjerg Havn?

- Esbjerg Havn er kendetegnet ved en ordentlighed. Vi har en dygtig administration, vi behandler kunderne godt og har en høj faglighed. Det er en meget veldrevet butik. Ikke bare økonomisk, men vi opererer med en faglighed og en ordentlighed, som er på noget af det højeste niveau, jeg har oplevet i min karriere. Her er walk the talk – vi gør, hvad vi siger. Fagligheden kommer blandt andet til udtryk i vores ingeniørafdeling, der bygger kajer i et ret dynamisk farvand med tidevand, storme og stormfloder. Det er second to none. Der er ikke andre i Danmark, der kan det.

Er det det rigtige for Esbjerg Havn at være en kommunal selvstyrehavn?

- Det har været godt at være kommunal selvstyrehavn, Esbjerg Havn har jo udviklet sig fantastisk de sidste 20 år. Men jeg vil tro, at selvstyrehavn-modellens dage er talte. Jeg tror, den forsvinder i forbindelse med den nye havnelov.

Tror du, Esbjerg Havn skifter selskabsform?

- Ja, det tror jeg bliver en konsekvens af den nye havnelov. At Esbjerg Havn – og andre større havne – bliver aktieselskaber.

Er det den rigtige udvikling for danske havne?

- Det er svært at sige, hvad der er rigtig og forkert. Men der er jo nogle rammer, der skal fyldes ud, blandt andet EU’s nye havneforordning. Og der må man bare sige, at selvstyrehavnen – i forhold til de EU-rammer der er – ikke er en optimal model. Og det handler blandt andet om, at danske havne – hvor nogle er A/S-havne og nogle er kommunale selvstyrehavne – har ulige rammebetingelser. For eksempel kan en selvstyrehavn i dag få finansiering fra KommuneKredit, men det kan en A/S-havn ikke. Så der er nogle ting, der skal rettes op i lovgivningen, og det sker nok nu.

Hvad betyder havnen for Esbjerg?

- Havnen betyder alt for Esbjerg. Havnen var her før byen. Esbjerg Havn er nok den havn, der har den allerstørste betydning set i relation til byen. For havnen er Esbjerg, og Esbjerg er havnen. Det er fuldstændigt flettet sammen. Man kan ikke møde en esbjergenser, der ikke har en relation til eller en mening om havnen. Alle esbjergenseres historie hænger sammen med havnen. Det er en stor glæde, fordi det giver os en opbakning. Man forstår godt, når det larmer og der kommer en sværgodstransport med en olierig. Man accepterer det, fordi man ved, det giver job, omsætning og udvikling.

Danske havne

Hvad kan de danske havne?

- Danske havne er kendetegnet ved, at de er mange og små. Selv de største havne i Danmark er små set med europæiske øjne. Vi har ikke noget, der overhovedet er sammenligneligt med Hamborg og Rotterdam. Og det kan være udfordringen; at der er mange havne, der konkurrerer om den forretningsvolumen, der nu en gang er.

- Men der er en udvikling i gang, hvor havnene bliver færre og større. Det, der sker i øjeblikket med blandt andet Kolding Havn, har vi jo set før. Da jeg var sømand i starten af 70’erne, kunne man komme med fragtskib til Holbæk, Frederikssund, Roskilde, Fåborg. Der har konstant over tid været en reduktion i antallet af havne, og det vil fortsætte, fordi der er en lang række havne, der ikke er fremtidssikrede. Og det er ikke fordi, jeg skal dømme dem ude, for de har andre muligheder – eksempelvis byudvikling. Men der er havne, der ikke har de nødvendige vanddybder, den bagvedliggende infrastruktur, eksempelvis.

Er det et fornuftigt udskilningsløb?

- Ja. Det er ligesom alle andre brancher, hvor der bliver effektiviseret og konsolideret. Og det vil også ske i havnebranchen. Én ting er, at en havn kræver skala – der skal være noget volumen. En anden er, at kravene til specialisering også bliver større. Aarhus Havn er et godt eksempel – de portalkraner, de kører med, koster jo over 50 mio. kr. stykket. Hvor mange havne kan være med i sådan et ræs, når man skal have en fem-seks stykker for at losse et skib? Et andet eksempel er CMP, der har næsten 400 årlige anløb af krydstogtskibe og en kæmpe terminal. Hvem kan slå sådan et brød op? Og det samme når det gælder offshore vind i Esbjerg eller de store fiskerihavne i Nordjylland. Så der kommer en øget specialisering. Og specialiseringen er en del af udskilningsløbet.

Efter tiden som havnedirektør

Hvad ligger bag din beslutning om at fratræde som direktør?

- Nu har jeg arbejdet som administrerende direktør siden 1987. Jeg tror, det kommer til alle, der har så lang en erhvervskarriere på det niveau, at man gerne vil drosle ned og prioritere tiden. Jeg tror, det er en meget naturlig udvikling. Der er to ting i det: Den ene er det vemodige i at slippe havnen, medarbejderne, kunderne. Den anden er mere frihed, mere tid til børnebørn, familien, rejser og fritidsinteresser. Så det er da ambivalent, men det gør det ikke mindre rigtigt.

Var det en nem beslutning?

- Nej, men det er en beslutning, der er taget for nogle år siden. Vi havde jo vores store 150 års jubilæum sidste år, og jeg havde aftalt med bestyrelsen, at når vi var færdige med jubilæet, som vi blev med udgangen af 2018, så ville jeg takke af i god ro og orden. Nu vil jeg fortsætte i en række bestyrelsesposter i den maritime verden, og det passer mig fint. Jeg bliver siddende som formand i Danske Havne indtil næste generalforsamling i foråret 2020, hvor jeg træder tilbage. Jeg har haft min tid, jeg har siddet i to perioder, så det passer fint at stoppe der.

(Denne artikel er også bragt i Transport Tidende nummer 8/2019).