23948sdkhjf

Klimaet på programmet

”Fremtidens Transport 2019”.

Konferencen Fremtidens Transport 2019 fandt i går mandag sted hos ingeniørforeningen IDA på Kalvebod Brygge i det centrale København.

Årets konference bar overskriften ”Klimaet i transporten – kend din værktøjskasse”.

Særligt interessant var formiddagens program, der bød på en række konkrete cases ude fra den virkelige transportverden om blandt andet brugen af el-færger, prisen på dem og hvad de kan betyde for klimaet.

Desuden gav Søren Wille, afdelingschef i Transportministeriet, en orientering om regeringsudspillet ”Sammen om en grønnere fremtid”, mens Niels Buus Kristensen fra Klimarådet og Transportøkonomisk Institut fortalte om vigtigheden af, at klima og miljø bliver en del af den kommende masterplan for transport og infrastruktur. Forskeren stak desuden til regeringens klimamålsætninger om at sætte en stopper for busser og taxaer, der kører på fossile brændstoffer.

- Eldrevne taxaer og busser er et glimrende forslag. Det flytter bare ikke noget i det samlede bilede. Dét, der flytter noget, er på områderne for personbiler og tung transport, sagde Niels Buss Kristensen.

Herefter fulgte et interessant oplæg fra Henrik Gudmundsson fra tænketanken Concito om, hvad der skal gøres ved den i klimasammenhænge udskældte, men fuldstændigt nødvendige flytransport.

Konferencen var arrangeret af IDA, DI Transport, TØF, ITS Danmark, Danske Regioner og KL.

Læs en fyldigere reportage fra konferencen i den kommende udgave af Transport Tidende.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.129