(Arkivfoto: L.M. Lassen)

Alle håb om en snarlig og stærkt tiltrængt afklaring af EU og Storbritanniens indbyrdes forhold efter brexit i slutningen af marts styrtede går aftes til jorden.

Brexit-aftalen som premierminister Theresa May havde indgået med EU, blev som bekendt modtaget med samme varme fra brexit-hardlinerne, som Luftwaffes bombemaskiner i 1940, allerede da den forelå i midten af november.

Et stort flertal i parlamentet i London skød aftalen ned i flamme. Premierministeren og hendes kabinet står i dag over for et mistillidsvotum  – fremsat af oppositionens leder Jeremy Corbyn fra Labour.

Tilbage står både Storbritannien og Europa med omtrent total mangel på klarhed over, hvad der sker 29. marts, når brexit træder i kraft. Her står transport- og logistikbranchen i en særlig kattepine, fordi den er transportbånd for samhandlen mellem EU-landene og Storbritannien.

Ifølge professor Marlene Wind, Københavns Universitet, er det tvivlsomt, at Storbritannien kan opnå væsentlige indrømmelser fra EU. Hun vurderer ifølge DR.dk, at de øvrige medlemslande har allerede strakt sig så langt som de kan. Flere indrømmelser vil give britiske virksomheder konkurrencefordele i forhold til deres konkurrenter i EU.

- Det er der ingen europæiske statsledere, der ønsker at udsætte deres egne virksomheder for. Man kan ikke begynde at give særregler for briterne. Det er dem, der vil ud af EU, udtaler Marlene Wind.

Der er da heller ingen europæiske statsledere, der erklærer sig klar til nye indrømmelser til Storbritannien.

Formanden for EU’s ministerråd, Donald Tusk, har i et tweet indirekte opfordret britterne til at forblive i EU. »Hvis en aftale ikke er mulig og ingen ønsker en ikke-aftale, hvem har så courage til at sige, hvad den eneste positive løsning er?«

EU-Kommissionens formand, Jean Claude Juncker fastslår også, at bolden ligger på briternes banehalvdel. Han opfordrer London til at formulere sine intentioner hurtigst muligt, samtidig med han oplyser at EU nu vil træde på speederen for at forberede en hård brexit.

Hård brexit

Ender det med en hård brexit vil samhandlen kunne forsætte under WTO’s generelle regler med standard toldsatser. Det forudsætter dog en betydelig kapacitet til at håndtere fortoldningen af de enorme varestrømme, der hidtil har gået mellem Storbritannien og EU. En kapacitet, som næppe er til stede hos hverken myndigheder eller hos transportbranchens aktører. Alene her må der forventes en kostbar bremse på samhandlen.

Dertil kommer usikkerheden om, at de 16.000 lastvognstog, der i dag dagligt bærer størsteparten af samhandlen over Den Engelske Kanal. Vil de fortsat kunne udføre transportarbejde på begge sider af den nye EU-grænse i kanalen?. EU har her præsenteret en nødplan, der dog udløber med udgangen af af 2019.

Endelig er der spørgsmålet om arbejdskraftens frie bevægelighed, der ophører. Det er uvist, hvad konsekvenserne bliver for de mange ansatte i transport-, logistik- og shippingbranchen, der i dag arbejder ”abroad”.

Udsættelse

Der er i dagene op til afstemningen om brexit-aftalen været ubekræftede forlydender om, at EU-Kommissionen skulle være klar til at udsætte brexit, hvis parlamentet i London stemte nej. Ifølge BBC er hverken de øvrige EU-lande og EU-Kommissionen villige til at genforhandle den brexit-aftale, der blev forhandlet på plads med Theresa May.

Dermed er brexit endt i en gordisk knude, der næppe bliver let at løse op.

Theresa May står som nævnt over for en mistillidsafstemning i parlamentet i dag onsdag. Da hun har tabt brexit-afstemningen med 202 stemmer for og hele 432 stemmer imod.

Men der er bare ingen, der står i kø for at overtage brexit-aben efter May. Labour-lederen Jeremy Corbin er formentlig den eneste alternative kandidat til May. Corbyn – der har tilbragt det meste af sin politiske karriere på partiets yderste venstrefløj – er omtrent uspiselig for Theresa Mays konservative partifæller og regeringens nordirske støtteparti DUP.

Blandt Mays egne partifæller i parlamentet, ser det ud til at der er større interesse for at vaske hænder efter den stadigt værre brexit-kattepine, end lyst til at påtage sig ansvaret for at få en bæredygtig aftale med EU på plads, så Storbritannien og EU kan komme videre.

Theresa May kan derfor vel komme til at stå i spidsen for fornyede forhandlinger – ikke mindst af den såkaldte backstop for Nordirland – med EU.

Det kan dog næppe nås inden 29. marts, så der er i den grad behov for en brexit-udsættelse. Mest presserende syntes dog behovet for, at et flertal i det britiske parlament styrer deres mentale Spitfire-jager ned i lavere og varmere luftlag. Her vil isen på ”forruden” smelte og et tiltrængt realpolitisk klarsyn åbenbare sig.

Hvem ved – måske ser græsset på den anden side af kanalen grønnere ud.