23948sdkhjf

Lommevogne på vej tilbage i drift

Én baneoperator må igen køre med lommevogne.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i dag fredag givet den første jernbanevirksomhed tilladelse til at genoptage brug af sættevogne/lommevogne.

Styrelsen forbød brugen af lommevogne – der anvendes til transport af lastvognstrailere også kaldet sættevogne – efter den tragiske dødsulykke på Storebæltsbroen i sidste uge.

Det skete efter en test viste, at det ikke var muligt at kontrollere om sættevognens kongetap var låst i skamlen på togvognen. Ved ulykken på Storebæltsbroens lavbro rev en lastvognstrailer sig løs fra lommevogn – formentlig på grund af kraftig vind – og ramte et modkørende passagertog. Otte personer blev dræbt ved ulykken og 16 kom til skade.

Forsvarlig sikring

Det er den svenske godsbaneoperatør Hector Rail AB, der nu har opnået tilladelse til at genoptage brugen af sættevogne læsset på lommevogne.

Tilladelsen gives efter at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har modtaget det nødvendige materiale fra virksomheden, blandt andet i form af dokumentation for en kontrolprocedure for, at fastlåsningsmekanismen er sikret på forsvarlig vis.

Det skriver Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i en pressemeddelelse.

Styrelsen noterer sig med tilfredshed, at det er muligt at kontrollere, om fastlåsningsmekanismen virker efter hensigten, at metoden hertil er mulig at anvende i praksis og endelig at den vejledning, som virksomhedens medarbejdere arbejder ud fra forkommer godt illustreret og forståelig.

De skærpede vilkår med hensyn til godstogenes fart i forhold til vindforholdene opretholdes.

Det betyder ifølge DR.dk, at godstog slet ikke må passere broen ved en middelvind på 25 sekundmeter eller mere. Fra 15 og op til 25 sekundmeter skal hastigheden nedsættes til 80 kilometer i timen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078