23948sdkhjf

Tab af Kina-ruter gav cargo-fald i CPH

Noterede dog pæn fremgang på bellycargo.

China Cargo nedlagde i foråret den dedikerede fragtrute mellem Københavns Lufthavn og kinesiske Tianjin.

Tabet af fragtruten satte sit negative præg på den samlede mængde af håndteret luftfragt i CPH i 2018, der med 356.343 tons noterede en tilbagegang på 2,5 procent.

- Tilbagegangen skyldes primært bortfald af fragtruter med flere ugentlige afgange til Kina. Rene cargo-flyvninger har været faldende siden marts, hvor China Cargo stoppede deres rute til Tianjin, siger Kasper Hyllested, pressechef i Københavns Lufthavn.

Han bemærker dog med tilfredshed, at mængden af bellycargo inklusive post med 149.569 tons steg med knap 4 procent, mens mængden af bellycargo eksklusive post voksede med 5,7 procent.

- Overordnet var der en pæn vækst i bellycargo - især på langdistanceruterne, hvor en pæn øgning i antal af frekvenser betød øget kapacitet direkte ud af CPH, som markedet har været gode til at supportere. Der har samtidig været en pæn vækst i ”småpakke-forsendelserne” igennem express-selskabernes terminaler, med baggrund i øget E-handelsforretning til og fra Danmark, lyder det fra Kasper Hyllested.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.116