23948sdkhjf

DB Cargo indstiller "øltoget"

Indsamler data om ulykken til brug for efterforskningen.

Hos DB Cargo har man nu midlertidigt stoppet kørslen med ”øltoget” mellem Høje Taastrup og Fredericia efter onsdagens togulykke, der kostede otte mennesker livet.

Det siger Jan Wildau, kommunikationsdirektør hos DB Cargo, til DR Nyheder:

- Vi kører ikke for nuværende med det såkaldte øltog. Vi er i gang med at undersøge, hvad der er foregået. Når vi føler os trygge ved, at vi kan genoptage kørslen på en sikker måde, vil vi gøre det, siger Jan Wildau.

Til Transport Tidende siger kommunikationsdirektøren, at det ikke er op til ham eller DB Cargo at spekulere i, hvad der har været årsag til ulykken.

- Det vil ikke være fair eller ordentligt, hvis vi blander os i Havarikommissionens arbejde. Lige nu er vi i gang med at indsamle så meget data, vi kan, så vi bedst muligt kan assistere de myndigheder, der arbejder med sagen, lyder det fra Jan Wildau.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095