En juridisk tovtrækningskonkurrence
”Er 25 timers reglen i strid med EU-retten?”.
Således lød overskriften, da Christian Højer Schjøler, advokat og adjunkt ved Syddansk Universitet, talte ved Danske Speditørers Repræsentantskabsmøde 2018.
Adjunkten forsøgte at komme nærmere et svar på selvsamme spørgsmål over for salen af speditører, der fik et indblik i den lovgivningsmæssige tovtrækningskonkurrence, der i øjeblikket finder sted mellem den danske regering og EU på spørgsmålet om de danske nationale parkeringsbegrænsninger på de statslige rastepladser.
Er der proportionalitet?
- Reglen var en del af Finanslovsaftalen 2018, hvor det stod, at reglen ”skal forhindre, at særligt udenlandske lastbiler langtidsparkerer på de danske rastepladser”. Oprindeligt nævnte den intet om kapacitetsproblemer. Og hvis formålet er at lægge hindringer i vejen for udenlandske lastbiler, er det i strid med EU-lovgivningen. Traktaten forbyder foranstaltninger der finder ensartet anvendelse på alle, men som kan genere den fri udveksling af tjenesteydelser. Spørgsmålet er så, om regeringen alligevel kan legitimere den, sagde Christian Højer Schjøler.
Han tilføjede, at den danske regering har besvaret og forsvaret EU’s åbningsskrivelse med, at det er medlemsstatens prærogativ at fastsætte parkeringsregler, at reglen ikke er diskriminerende og er begrundet i legitime formål af almen interesse og at parkeringsreglen er proportional. Formålet er således tilsyneladende ikke arbejdstagernes sikkerhed i forhold til det lange hvil i kabinen, men derimod kapacitetsproblemer på rastepladserne.
- EU skal altså vurdere, om formålet med ordningen forfølger tvingende almene hensyn, og der er det min vurdering, at det vil EU sige, at den gør. EU skal også vurdere, om formålet kan opnås via mindre indgribende midler, og det bliver nok den store test. For her vil EU nok spørge regeringen, om formålet ikke kan løses ved hjælp af eksempelvis højere bøder eller mere kontrol. EU vil stille sig spørgende over for, om hindringen står mål med problemet – altså om der er proportionalitet i forholdet mellem parkeringsreglens begrænsning af transportørernes frie bevægelighed i EU og kapacitetsproblemet lov og problem, sagde Christian Højer Schjøler.
EU kan indlede søgsmål
Han tilføjede, at EU-Kommissionen nu skal tage stilling til regeringens begrundelse, og at reglen i mellemtiden kan håndhæves. Kommissionen kan vælge at fastholde indsigelsen og sende en begrundet udtalelse til regeringen, som regeringen skal svare på. Vælger Kommissionen atter at fastholde indsigelsen, kan den indlede et traktatbrudssøgsmål mod Danmark ved EU-Domstolen.
Christian Højer Schjøler har svært ved at spå om udfaldet af hele sagen, da det også styres af det givne flertal i Kommissionen.
- Men den frie bevægelighed vægter meget højt. Problemer er, at Danmark siger, det er et nationalt hensyn, og det har EU meget svært ved at efterprøve. Hvis regeringen kan argumentere for, at parkeringsreglen er en proportional løsning på kapacitetsproblemet, kan EU ikke hænge sig i, om der inden for dansk indenrigspolitik også er et nationalprotektionistisk formål, lød det afslutningsvis fra adjunkten.