En lang række danske havne uddybes i disse år, og der gennemføres havneudvidelser for milliarder af kroner for at imødekomme større efterspørgsel på havneareal og for at ruste sig til større skibe med større dybgang.

I Limfjorden er det den danske stat, der har ansvaret for at holde en vanddybde på 4 meter i sejlrenden, hvilket da også var rigeligt, da staten forpligtede sig selv til dette via lov i 1910. Men efter 100 år er behovet for skibe med stor dybgang blevet større, og det er på tide at få uddybet Limfjorden med én meter til 5 meter, for den utilstrækkelige vanddybde er en hæmmer for væksten og udviklingen hos de mindre limfjordshavne, deres kommuner og opland.

Sådan lød budskabet, da en række lokalpolitikere i regi af Sammenslutningen af Vestlige Limfjordshavne i september bød velkommen til Danske Havnes direktør Tine Kirk Pedersen. Brancheorganisationens nye chef har nemlig i starten af sit nye hverv inviteret sig selv på havnerundfart til en række af medlemshavnene for at lytte til nogle af de udfordringer, de står overfor.

Og Transport Tidende var med på en lytter.

Stor lokal betydning

På denne solbeskinnede dag i begyndelsen af efteråret var det havnene i Skive og Nykøbing Mors, der mødtes med Tine Kirk Pedersen og Eva Fiil Nielsen – policy advisor i Danske Havne. Men det var under paraplyen af Sammenslutningen af Vestlige Limfjordshavne, de lokale politiske- og havnerepræsentanter fremlagde deres udfordringer omkring den utilstrækkelige vanddybde i den vestlige del af Limfjorden.

Sammenslutningen omfatter Dankalks private havn ved Aggersund, Skive Havn, Struer-Holstebro Havn, Lemvig Havn, Nykøbing Mors Havn og Thisted Havn, og er interesseorganisation for de små limfjordshavne fra Limfjordens vestlige udmunding til og med Aggersund.

Ifølge en oplandsanalyse spiller havnene en vigtig rolle for erhvervsaktiviteten og værdiskabelsen i den nordvestlige del af Jylland. Den viser, at havnene her har en afgørende betydning for mange af de virksomheder, der driver forretning på havnene, og for havnenes opland. Den viser også, at værdiskabelsen i havnene udgør cirka 4,3 procent af den samlede indkomst i de fem kommuner, og at de danner ramme om 1.750 arbejdspladser med en samlet produktionsværdi på over 3,8 mia. kr. Således har havnene en stor betydning for lokalområdet, og man har derfor et ønske at være bedre rustet til at møde fremtidens udvikling.

Men grundlaget for udviklingen og fastholdelsen af erhvervsaktiviteten kan være ved at smuldre, hvis ikke vanddybden følger med tiden, lyder det fra havnesammenslutningen. Den begrænsede vanddybde er en barriere for at tiltrække større skibe, som mange af virksomhederne har brug for, hvis ikke de mindre coastere skal udgøre en flaskehals.

På Finansloven?

Sammenslutningen af Vestlige Limfjordshavne har derfor i flere år forsøgt at råbe lovgiverne op om behovet for en uddybning af sejlrenden fra 4 til 5 meter fra Limfjordens vestlige udmunding til og med Aggersund og desuden videre ind til havnene hos Dankalk, i Nykøbing Mors, Struer, Skive og Fur. Et skridt på vejen hertil er i første omgang en forundersøgelse af omkostningerne ved at øge vanddybden og en vurdering af, hvad en øget vanddybde vil give de enkelte havne i merindtægt og aktivitet.

I starten af året fik sammenslutningen foretræde for Folketingets Miljøudvalg, og for kort tid siden kunne man således konstatere, at regeringen i finanslovsforslaget for 2019 lægger op til at afsætte økonomiske midler til en forundersøgelse af muligheden for en uddybning.

- Loven om sejlrenden i Limfjorden er ikke blevet moderniseret siden 1910, og 4 meters dybde er bare ikke nok længere. Hvis vi skal følge med udviklingen, er det nødvendigt at få én meter mere, og nu er 5 meter jo heller ikke voldsomt dybt. Men når vi ikke beder om mere end 5 meters dybde, er det fordi, vi alligevel ikke kan modtage skibe, der stikker dybere, siger Jens Peder Hedevang (V), der er formand i Sammenslutningen af Vestlige Limfjordshavne, byrådsmedlem og formand i teknik- og miljøudvalget i Skive Kommune samt bestyrelsesmedlem i Danske Havne.

Han tilføjer, at ikke alene vil den ekstra meter betyde, at større skibe kan gå ind i havnene – med hvad dertil hører af yderligere incitamenter for virksomhederne til fortsat at drive deres forretning herfra. Den vil også give en miljøgevinst:

- En uddybning vil spare en masse lastbiler på vejene. En stor del af den mængde skærver, der kommer ind til Hanstholm og Thyborøn, fragtes videre fra de to havnebyer til virksomhederne på Skive Havn – i stedet for at skibene sejler sørallet direkte til havnen i Skive. Der er også eksempler på gods, der losses i Aalborg og køres med lastbil til Skive, siger Jens Peder Hedevang.

4 m. er tilbagegang

Per Jakobsen (V), byrådsmedlem og medlem af teknik- og miljøudvalget i Struer Kommune, er som medlem i Sammenslutningen af Vestlige Limfjordshavne tilfreds med, at regeringen prioriterer at undersøge mulighederne for en uddybning. Gøres der ikke noget snart, sættes havnene og kommunerne tilbage i deres udvikling, lyder det.

- En fortsat vanddybde på 4 meter vil betyde tilbagegang for os, for virksomheder vil forsvinde. For det lokale erhverv betyder det noget, at der er de rigtige besejlingsforhold. Og hvis der ikke er det, er alternativet for virksomhederne jo at investere i deres fremtid i større havne. Og det er vores store udfordring, siger Per Jakobsen og tilføjer, at Struer allerede har oplevet, at virksomheder har opsagt aftaler med kommunen på grund af for lav vanddybde.

- Vi hører fra virksomhederne, at de ikke blot vil kunne fastholde aktiviteterne – men endda øge forretningen – med 5 meters dybde. Vi mener ikke, at en uddybning er en overinvestering. Det er en sikring af de værdier, vi har på havnene i dag, siger han.

(Denne artikel er også bragt i Transport Tidende nummer 18).