23948sdkhjf

Marselistunnelen atter på tapetet

Ny viden skaber nye muligheder for etablering af Marselistunnelen.

Hvordan ser det ud med infrastrukturen på havneområdet i Aarhus nu og fremover?

Det kunne lokale erhvervsdrivende blive lidt klogere på, da Erhverv Aarhus og den maritime erhvervsklynge Innoblue i går torsdag var vært ved ”Trafikken nu og i fremtiden – dialogmøde om infrastruktur og mobilitet på og omkring Aarhus Havn”, som Aarhus Havn lagde lokaler til.

Undersøger boring

Mest fokus var der på etableringen af Marselistunnelen, som første gang blev italesat tilbage i 1998, men som der fortsat ikke er en afklaring på.

Hovedformålet med en Marselistunnel er at flytte tung trafik væk fra Marselis Boulevard på strækningen mellem Aarhus Syd-motorvejen og Aarhus havn. Erhvervshavnen i smilets by noterer stigende succes og således stigende trafik, og desuden flytter Molslinjen færgeleje til denne del af Østhavnen sammen med 1 mio. årlige biler inden for de kommende år. Herudover vil en tunnel alt andet lige mindske trængslen på Marselis Boulevard for strækningens mange øvrige køretøjer. Med andre ord vil der blive et stærkt pres på den eksisterende infrastruktur, hvis der ikke reageres.

Men på trods af det ædle formål har ikke én eneste gravemaskine tændt motoren til 2. etape (Marselistunnelen), som lokale politikere altså allerede havde våde drømme om for 20 år siden. Drømmene er nemlig siden blevet erstattet af mareridt på grund af det kommunale anlægsloft, der har sat en stopper for det store infrastrukturprojekt.

Den lokale teknik og miljø-rådmand Bünyamin Simsek ytrede dog på mødet ønske om hurtigst muligt at få gang i etape 2, men sagde også, at man stadig slås med anlægsloftet.

- I København vil man etablere en havnetunnel. Hvis det viser sig, at den ligger uden for anlægsrammen, så vil vi selvfølgelig lægge pres på regeringen om, at så skal vi også have lov i Aarhus, sagde Bünyamin Simsek og tilføjede, at han håber, analysen er klar til jul.

Center for Byens Anvendelse under teknik og miljø-forvaltningen har igangsat en undersøgelse, der skal afdække, hvorvidt det kan lade sig gøre at bore tunnelen i stedet for at grave den.

Helle Svantemann, Center for Byens Anvendelse under Teknik og Miljø:

- Tidligere viste det sig, at en boret tunnel ville blive for dyr og komme i karambolage med grundvandet. Men nu har det vist sig, at det teknisk kan lade sig gøre – også økonomisk. Nu skal fordele og ulemper så gøres op, sagde embedsmanden og tilføjede, at undersøgelsen kan betyde, at det kan blive aktuelt at gentænke etableringen af tunnelen:

- Vi skal have undersøgt, om det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt og om en boret tunnel kræver en ny vvm-undersøgelse. Hvis analysen er positiv, åbner der sig en masse nye muligheder - eksempelvis om vi skal gentænke linjeføringen, sagde Helle Svantemann.

Realistisk udvidelses-behov?

Havnedirektør i Aarhus Havn, Jakob Flyvbjerg Christensen, offentliggjorde desuden havnens godstal for tredje kvartal, der vidner om flotte stigninger på især containertrafikken på Danmarks travleste containerhavn.

- I tredje kvartal har vi haft stabil, solid vækst. År til dato har vi håndteret 441.000 TEU, hvilket er en vækst på 6,6 procent mod samme periode sidste år, der desuden var rekordår, sagde Jakob Flyvbjerg Christensen og tilføjede, at omsætningen i Q3 stort set følger budgettet.

Havnedirektøren nævnte desuden, at han forventer, at den igangværende miljøundersøgelse forud for den store udvidelse af Yderhavnen vil være færdig om halvandet år.

Yderhavnsprojektet er havnens store havneudvidelse, der frem til 2060 i tre etaper skal give den østjyske havn 1,4 mio. kvadratmeter ekstra at boltre sig på i havet mod øst.

På trods af et overvældende flertal til planerne i Aarhus Byråd stillede Bünyamin Simsek sig dog tvivlende omkring, hvorvidt der bliver behov for de mange kvadratmeter.

- Der har i byrådet været bred opbakning til udvidelse af havnen. For vi er stolte af havnen, og vi vil gerne værne om den. Men jeg er også lidt skeptisk omkring, hvorvidt havnen kan berettige udvidelsens omfang. Jeg er i tvivl, om behovet er realistisk, lød det fra rådmanden.

Jakob Flyvbjerg Christensen kunne dog berolige Bünyamin Simsek. Havnedirektøren mener nemlig omvendt, at de bebudede udvidelser faktisk er lidt konservative i forhold til, hvad det reelle behov meget vel kan vise sig at blive. Han baserede blandt andet forudsigelsen på efterspørgslen efter havnearealer på Aarhus havn de seneste 12 år, der har været støt stigende. Fortsætter efterspørgselsstigningen med samme hastighed, bliver der mere end rigeligt behov for den nye Yderhavnen, sagde han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125