DI vil have trafikal masterplan
Michael Svane, direktør i DI Transport, opfordrede på Connect 2018 i Hirtshals landspolitikerne til at få lavet en trafikal masterplan for dansk infrastruktur, der både er grøn og ser ud over grænserne.
- I Norge og Sverige har de nationale transportplaner, der også har fokus på grænseoverskridende infrastruktur. Vores politikere bør også indtænke grænseoverskridende infrastruktur i en trafikal masterplan, for et nationalt fokus er ikke meget værd, hvis det ikke kobles til det internationale, sagde Michael Svane og fortsatte:
- Men det er også afgørende, at en trafikal masterplan også orienteres mod den grønne omstilling. Derudover ønsker vi, at der satses på trafikknudepunkter – havne, lufthavne og terminaler – og vi mener også, at en tredje Limfjordsforbindelse bør være en del af en trafikal masterplan, sagde DI-direktøren.
- Nå vi gerne vil alt det, er det ikke fordi, vi ønsker at plastre landet til i asfalt, men fordi det er afgørende, at vi har en sammenhængende infrastruktur, der udvikler sig, for det 3er en forudsætning for vores velfærdssamfund, sagde Michael Svane.