6.000. Så mange ekstra lastbiler kører hvert år til og fra Hvide Sande, som følge af at byens havn har formået at øge godsmængderne fra 0 tons i 2013 til 170.000 tons i 2016.

Gods-succesen skyldes blandt andet massive havneinvesteringer, der desuden har betydet, at antallet af havnerelaterede beskæftigede er steget med næsten 50 procent samt at omsætning og medarbejderantal i Hvide Sande Havn er næsten firedoblet. Dermed har den vestjyske havn gennemgået en udvikling, som de fleste danske havne kun kan drømme om.

Men på det lokale havnekontor bekymrer havnedirektøren sig om, hvorvidt utilstrækkelig fremkommelighed til byen kan ende med at blive en væksthæmmer for havnen, dens virksomheder og lokalområdet.

Ønsket er blandt andet en forbedring og udvidelse af Rute 15 – hele vejen fra motorvejsnettet ved Herning over Ringkøbing, Søndervig og til Hvide Sande, der især i sommerperioden er trafikbelastet.

Udvikling var nødvendig

I dag er Hvide Sande Havn en kommunal selvstyrehavn ejet af Ringkøbing-Skjern Kommune og Danmarks femtestørste fiskerihavn, der har fiskeri, transport, offshore service og turisme som sine fire hovedforretningsområder.

Men det var svært at forudse i 1931, hvor området blot bestod af bar jord, og hvor der blev etableret en afvandingssluse med henblik på at regulere vandstanden inde i fjorden. Hvide Sande by opstod omkring slusen og udviklede sig senere til en fiskerihavn.

I 2008 stod havnen over for udfordringer som følge af strukturtilpasning og lovregulering på fiskeriområdet, og man indså, at man var nødt til at investere, hvis fiskeriet ikke skulle stå tilbage som havnens eneste forretningsområde.

I et samarbejde med kommunen og lokale virksomheder gennemførte Hvide Sande Havn således i perioden 2011-2013 et stort udviklingsprojekt, der blandt andet indebar en forbedring af besejlingsforholdene. Den daværende indsejling blev flyttet 400 meter ud i havet og udvidet til 7 meters dybde og 100 meters bredde, og desuden blev en ny mole etableret i den sydlige del af havnen.

Investeringen løb op i i alt 150 mio. kr., som EU og den danske stat støttede med cirka en tredjedel.

- Det var mere eller mindre starten på vores nye forretningsmuligheder, for det satte en hel masse i gang. Det spændende ved det var, at fiskerivirksomheder, maritime virksomheder, transportvirksomheder og turistvirksomheder kunne se perspektiverne i den her udvikling, og i tillid til og i forventning om, at investeringerne ville blive godt for alle, kom der efterfølgende en lang række følgeinvesteringer, siger Steen Davidsen, havnedirektør i Hvide Sande Havn.

Lastbiler fordoblet

Han tilføjer, at Hvide Sande Havn i perioden 2011-2016 investerede i omegnen af 200 mio. kr., og at havnen, igennem samarbejde med havnens forskellige erhverv, har fundet ud af, at den investering er to- til tredoblet, alt efter hvor mange forretningsområder man medregner.

For Hvide Sande Havns eget vedkommende voksede omsætningen fra 12 mio. kr. i 2010 til 38,3 mio. kr. i 2017, mens antallet af medarbejdere i samme periode steg fra fem til i dag 20.

Desuden viser en oplandsanalyse, at der i 2010 var 460 havnerelaterede årsværk, der mest knyttede sig til fiskeriet, mens der i 2016 var 666 årsværk, og hvor størstedelen af væksten havde tilknytning til transport- og offshore-aktiviteter.

Fra 2013 til 2016 steg godsmængderne fra 10.000 tons, der udelukkende havde tilknytning til fiskeri, til 170.000 tons, der hovedsageligt omfatter korn og foderstoffer samt materialer til asfaltproduktion. Væksten svarer til, at cirka 6.000 ekstra lastbiler hvert år kører ind og ud af Hvide Sande, og det er en fordobling i forhold til tidligere. Samtidig fortsætter turisterne med at strømme til den vestjyske havneby, og det betyder samlet set, at den lokale infrastruktur ind og ud af byen er presset.

Ønsker 2+1-veje

Steen Davidsen har netop haft besøg af Kristian Pihl Lorentzen og Andreas Steenberg på disses transport-sommertogt i det vestjyske, men de to transportordførere kunne ikke give havnedirektøren andre løfter til forbedret infrastruktur, end at de udviste stor forståelse for områdets ønsker.

Helt konkret er ønsket fra Hvide Sande Havn, at Rute 15 opgraderes til en 2+1-vej fra Herning til Ringkøbing og til en modificeret 2+1-vej fra Ringkøbing til Hvide Sande. Denne type vej kendes blandt andet fra ruten fra Aarhus-Grenaa og fra Sjællands Odde mod Roskilde.

- Det vil give mulighed for strækningsvis at øge hastigheden til 90 kilometer i timen. Begge steder er der gennemført forundersøgelser, og næste skridt er en vvm-undersøgelse for hele strækningen, siger havnedirektøren.

Han tilføjer, at der kun er meget begrænset trafik sydfra i forhold til havnens aktiviteter, og at fokus i øjeblikket derfor er på ruten fra nord.

- Vores område har oplevet stor vækst, vi har en ekstrem lav arbejdsløshed og vi har megen industriproduktion og turisme og derfor også meget pendling-aktivitet, og det betyder samlet, at vi har rigtig meget – og stigende – trafik på havnen, siger Steen Davidsen.

- Men jeg er bekymret for, at hvis ikke vi får forbedret infrastrukturen, så bliver den manglende fremkommelighed meget snart en væksthæmmer. Jo mere tilgængelig man er, jo bedre kan man tiltrække de medarbejdere, man skal bruge, skabe forretning, få råvarerne og komme af med de færdige produkter. Jeg er bange for, at hvis ikke vi får forbedret vejinfrastrukturen inden for de næste fem år, så vil det præge vores vækstmuligheder. Og det vil jo være ærgerligt, når det nu går så godt, siger havnedirektøren.

Fisk og offshore

Midt i al snakken om de stigende godsmængder minder Steen Davidsen om, at det er fiskerierhvervet, der med 60-70 procent af havnens samlede aktiviteter fortsat er havnens hovedforretningsområde.

- Det er meget vigtigt, at udviklingen inden for gods og de andre aktiviteter ikke sker på bekostning af fiskeriet, der er vores sjæl og dna. Det skal være en samtidig udvikling, siger han og tilføjer, at det stadig er havnens ambition at få en bid af forretningen i forbindelse med havvindmølleparkerne Horns Rev 3 og Vesterhav Syd.

I forhold til fiskeriet og offshore-forretningen føler han sig ikke klemt som en lus imellem negle med Esbjerg som nabo mod syd og Danmarks største fiskerihavne mod nord.

- Vi har nogle store fiskerihavne som naboer mod nord og verdens største offshore vindmøllehavn mod syd, men det tror jeg har bidraget til at motivere os til at dyrke nicherne. Vi har som lille havn større muligheder for at være mere fleksible, bedre grundlag for at være servicemindede og finde kundetilpassede løsninger. Vi kan og skal jo ikke konkurrere med verdens største vind-havn i Esbjerg, men vi kan slå os på serviceydelser til virksomhederne. Vi gør efter at blive servicehavn for både Horns Rev 3 og Vesterhav Syd. Der går rigtig mange årsværk på at etablere sådan en havvindmøllepark, men dét, der interesserer os mest, er de 25 år bagefter, hvor parken skal drives, siger han.

(Denne artikel er også bragt i Danske Transport Mediers indstik "Transport Midtjylland").