Henrik Kleis møder mig på adressen Åboulevarden 13, der ud over at være en flot hjørnebygning ved Aarhus Å også er advokatfirmaet Delacours hovedkontor i den jyske hovedstad.

Her, højt oppe over åens pulserende caféliv, har Delacour-partneren på denne solbeskinnede eftermiddag i højsommeren en storslået udsigt over byens havneindløb og kulturbyggeriet Dokk1, som i løbet af september bliver nyt domicil for Delacour og DLA Piper, der fusionerede hen over sommeren.

Transportjuristen er som vanligt ulasteligt klædt i en grøn og orange butterfly, der er blevet en vane for ham at iklæde sig. Det skader ikke at se ordentlig ud, og desuden kommer man i et mentalt arbejdsmodus, når butterflyen bindes fast, er beskeden.

Denne sommer har 63-årige Henrik Kleis skrevet transportjuridiske fagartikler for Transport Tidende i 25 år, og han har tænkt sig at fortsætte, mens han selv og avisen stadig synes, det er en god ide. Intet tyder på, at dette har udsigt til at ændre sig.

Den første artikel

9. august 2018 var det 25 år siden, jurist og Delacour-partner Henrik Kleis skrev sin første faste fagartikel for Transport Tidende. Han havde egentlig skrevet to artikler tidligere – én i 1991 og én i 1992 – men først fra sommeren 1993 kunne han kalde sig fast skribent på fagbladet.

Han husker stadig ganske tydeligt den første artikel.

- Der var kommet en banebrydende betænkning til den fælles nordiske sølov om at matche nogle af de fælles konventioner. Den blev udvidet fra cirka 100 til 510 paragraffer, og da betænkningen landede på mit bord, tænkte jeg, at her var chancen for at være first-mover. Så jeg brugte en hel weekend på at sætte mig ordentligt ind i betænkningen og jeg sendte den til avisen på en fax. Den hed ”Ny sølov i støbeskeen”, og da jeg så den på tryk, blev jeg så glad, at jeg sagde til mig selv ”nu holder du fast”. Og det er så dét, jeg har gjort i 25 år nu, siger Henrik Kleis.

Således er det igennem tiden blevet til næsten 600 fagartikler for Transport Tidende, som han finder inspiration til fra egne sager, andres sager, ny lovgivning og nye konventioner.

- Og så kommer jeg jo også meget rundt til konferencer i ind- og udland, hvor jeg får inspiration fra andre, der eksempelvis fortæller om særlige forhold inden for deres lands lovgivning og retspraksis. Her vil jeg så kunne trække en parallel til Danmark, og så er det jo interessant at være på forkant og være den første til at adressere det, siger han.

Han husker særligt den første artikel fra 1993, fordi han lagde så meget arbejde i den, men derudover har en anden også sat sig fast i hukommelsen, fortæller han:

- Jeg husker en artikel om noget gods, der gik til grunde på en terminal i Danmark. Der var så meget rod på den terminal, at jeg kaldte artiklen ”Halløj på terminalen” med henvisning til serien ”Halløj på badehotellet”. Et halvt års tid senere var jeg til et forsikringsseminar, hvor nogle af branchefolkene refererede til sagen og artiklen, og det viser jo, at en god overskrift kan få folk til at huske en artikel, siger Henrik Kleis med et smil.

Han tilføjer, at han igennem årene har været ude for, at folk har gemt og sirligt opbevaret hans artikler i ringbind. Det fik Tove Sommer Juhl, daværende ejer af Dansk Transport Forlag, til at udgive artiklerne i bogform under navnet ”Transportjura i hverdagstøjet”, som han har til at stå i sine reoler.

Branchen fascinerede

Henrik Kleis bor i vandkanten til søen Julsø i Laven ved Silkeborg med sin kone Ane Mette Lysbech-Kleis, der er vice president Offshore Sales hos Siemens. Han har i sit arbejds- og privatliv haft bopæl og arbejdsplads i Silkeborg såvel som Aarhus, men han er vokset op i smilets by og kalder også sig selv for en Aarhus-dreng.

Han blev færdig på universitetet som 23-årig i 1978 og startede direkte herefter i en stilling i Silkeborg, hvor han var i 20 måneder, mens han stadig boede i Aarhus. Men da sønnen Mikkel blev født i 1980, ville han ikke længere køre frem og tilbage mellem de to byer, og han fik således job på Store Torv i Aarhus, hvor han i fire år primært var forsvarsadvokat i straffesager.

Han havde dog også fattet interesse for undervisningsverdenen, fortæller han:

- I 1981 begyndte jeg at undervise i søret på Aarhus Købmandsskole. Jeg anede intet om søret, men jeg købte bogen, læste et kapitel foran for hver gang og underviste elever på skibsmægleruddannelsen. Efterfølgende begyndte jeg så også at undervise i transportret og international erhvervsret, siger han og fortsætter:

- Jeg syntes, det var virkelig spændende. Det var det internationale aspekt og de spændende, engagerede mennesker i branchen, der fascinerede mig. Det var en helt anden verden, end jeg var vant til.

Juraen har han ikke fået ind med modermælken. Faren var læge, og begge bedstefædre var købmænd. Til gengæld er begge hans børn – Mikkel og Mathilde - blevet jurister.

- Nej, jeg vil ikke sige, jeg har opfordret dem til at læse jura. Men da de var i konfirmationsalderen, begyndte de at gå byærinder for vores daværende advokatkontor, og derigennem tror jeg, de fattede interesse for det. Og så har de jo en far, det altid har været meget begejstret for det, han laver, og så spiller generne jo nok også ind, siger Henrik Kleis, der ved siden af Delacour også laver meget bestyrelsesarbejde og er den ene af fire britiske konsuler i Danmark.

Fusion med DLA Piper

Henrik Kleis købte sin første annonce i Transport Tidende i midten af 80’erne. I lang tid fik han ingen henvendelser på den, men pludselig var der et speditionsfirma i Københavnsområdet der på baggrund af annoncen ringede til ham, fordi de skulle bruge en advokat. Han betegner det øjeblik som ”proppen, der gik af flasken”.

Siden er det gået stærkt i karrieren. Han har igennem årene været partner i en række advokatfirmaer, og fra september 2018 starter endnu et kapital i hans professionelle liv. Delacour er fusioneret med den store internationale advokatkoncern DLA Piper, selskaberne flytter sammen i Dokk1 på havnen i Aarhus, og Henrik Kleis fortsætter som partner.

- Målt på nogle parametre er DLA Piper de største i verden. Med fusionen ruster vi os og får plads til alle specialer. Og nu bliver vi også endnu flere specialister inden for transportjuraen, siger han.

Skriver selv artiklerne

”Sølvbrylluppet” med Transport Tidende får Henrik Kleis til at tænke tilbage på de seneste 25 års transportjura, og hvordan den har ændret sig.

- Den største forskel fra dengang og til nu er, at der hele tiden kommer nye konventioner. Hvis vi taler om ansvaret, som er omdrejningspunktet i meget af det, jeg skriver om, er der sket en støt og rolig stramning gennem tiden. Man er gået fra i tidernes morgen til at have et almindeligt culpaansvar, hvor man kun er ansvarlig for de fejl, man laver, til med tiden og gennem lovpraksis og domspraksis at udvikle et objektivt ansvar, hvor man også er ansvarlig, selv om man ikke har begået en fejl. Der er sket en skærpelse af ansvaret, og det trængte branchen også til, siger Henrik Kleis.

Ligesom for 25 år siden skriver han stadig alle artiklerne selv, fortæller han.

- Man får jo en vis rutine i det. Det tager nok i gennemsnit tre timer at skrive en artikel, og et af formålene med at skrive artikler til Transport Tidende er, at det holder mig skarp. Og jeg er nødt til at holde mig skarp, for i takt med, at vi bliver flere og flere i firmaet, er der færre og færre ting, jeg selv behøver at være ekspert i. Men så længe I vil have mig og så længe jeg arbejder med branchen – det er et must, for man er nødt til at holde sig ajour med, hvad der sker – bliver jeg ved med at skrive, siger Henrik Kleis.