23948sdkhjf

Forandringens sprog

Britisk perspektiv på sikkerhed i vejgodstransporten.

COVENTRY – Britisk vejgodstransport satte i midten af maj kursen mod Coventry, hvor telematics-virksomheden Microlise afholdt en stor transportkonference 16. maj i Ricoh Arena – der til daglig bruges af rugby-klubben Wasps og 3-divisions fodboldklubben Coventry F.C.

En konference, der angiveligt er europæisk vejgodstransports største.

Hovedtaleren var professor Richard Wilding fra Cranfield School of Management, der med udgangspunkt i transportsektorens konstante foranderlighed og de aktuelle store udfordringer, talte om de ledelsesmæssige udfordringer ved forandring – med udgangspunkt i erfaringer på sikkerhedsområdet.

- Sproget er virkeligt vigtigt, hvis man vil ændre den måde mennesker tænker på. Derfor er man faktisk også nødt til at opfinde et helt nyt sprog, hvis man vil gennemføre store forandringer, sagde Richard Wilding.

Alvorlig baggrund

Baggrunden for det forstærkede fokus på sikkerhed i vejgodstransporten, er en ganske dyster statistik, der viser at der årligt registreres 52.000 ansatte i transportbranchen i UK, der har pådraget sig en arbejdsrelateres sygdom, 39.000 ikke-dødelige tilskadekomne ved ulykker, og 14 dødfald. Dertil kommer branchens bidrag til ulykker i trafikken. Store lastvogne var indblandet i 18 dødsulykker og trafikulykker med 347 tilskadekomne, varevogne og lette lastvogne var involveret i syv dødsulykker og over 1340 tilskadekomne.

- Vi har været involveret i en række projekter, hvor virksomheder i godstransportbranchen har arbejdet målrettet for at forbedre sikkerheden. Herunder en stor virksomhed, hvor vi startede med at registre sikkerhedsrelevante begivenheder. Her blev der i 2017 konstateret godt 4100 tilfælde med usikre arbejdsforhold, 5200 tilfælde af usikker sikkerhedsadfærd. Næste trin er antallet af ”lige ved det gik galt”-hændelser – det var 748. Heraf havde 44 potentiale for meget alvorlige konsekvenser. Der blev registreret 92 skader, der krævede førstehjælp, og 11 egentlige ulykker. Heldigvis var der ingen dødsulykker eller ulykker med varige skader, sagde Richard Wilding og fortsatte:

- Hvis man for alvor skal reducere risici i forsyningskæden, så kræver det en kulturændring. Hvis man har det rette sprog til at facilitere de nødvendige forandringer, så bliver sproget en barriere, der forhindrer forbedringer. Det gælder ikke bare på sikkerhedsområdet, men for alle organisationer, der undergår forandringer. Og godstransportbranchen står over for meget store forandringer – ikke mindst, dem der drives af udviklingen på IT-området. De transportvirksomheder, der stadig er her om fem og 10 år, er dem der ikke bare investerer i ny IT, der matcher kundens behov. Det er dem, der formår at udnytte mulighederne ved at ikke bare lære medarbejderne at anvende de nye it-løsninger, men også at få medarbejderene til at optimere deres anvendelse af teknologien. Det kræver, at de lærer nye ”sprog”.

Eksemplet Nike

Richard Wilding nævnte indførelsen af blockchain-teknologien i transportsektoren, der har potentiale til for alvor at revolutionere og forenkle den ofte ekstremt tunge papirgang i forbindelse med fragter.

Et andet eksempel som Wilding fremhævede, som noget der bør give stof til eftertanke, er Nikes planer om at reducere, deres lead time på nye produktordrer fra nu 60 dage til kun 10.

- I dag beskæftiger Nike én million medarbejder på 566 fakbrikker, 75 distributionscentre og 30.000 detailbutikker spredt over 190 lande. I fremtiden vil Nike installere 1200 ny automatiserede maskiner – der bliver placeret tættere på markederne, fordi det gør ”near shoring”(produktion i nærområdet), med reducerede forsendelsesomkostninger, lavere importtold og mindre risiko for overproduktion. Arbejdsstyrken vil blive halveret og antallet af led i forsyningskæden vil blive reduceret med en tredjedel, fortalte Richard Wilding, der opfordrede tilhøreren til at overveje, hvad det vil betyde socialt, miljømæssigt og økonomisk – ikke bare for, deres egen virksomhed, men generelt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094