Transportminister Ole Birk Olesen (LA) kunne i går onsdag hente flertal i transportudvalget for den omstridte tidsbegrænsning for lastvognsparkering på rastepladserne langs motorvejen.

Tidsgrænsen endte på 25 timer – til stor lettelse for mange i vejgodstransportbranchen. Det betyder, at det fortsat er muligt for chaufførerne at afvikle op til og med et reduceret weekendhvil. Kun hvis chaufførerne skal afviklet et fuldt 45-timers weekendhvil, tvinges de ud på det kommunale vejnet, hvor der kun er stærkt begrænset kapacitet.

Forliget – der også hæver bøderne til ulovligt parkerede lastvogne op til 2000-3000 kroner – er en udmøntning en del af den finanslovsaftale, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti før jul.

- Jeg er glad for, at vi har fundet en model, der forhindrer campinglignende forhold, og som samtidig imødekommer en række af de bekymringer og praktiske udfordringer, som branchen har fremført, siger Ole Birk Olesen og fortsætter:

- Jeg mener grundlæggende ikke, at det er statens opgave at stille gratis faciliteter til rådighed for at løse lastbilerhvervets behov for længerevarende ophold. Jeg ser her en opgave, som branchen i fællesskab selv må være med til at løfte, da det ikke er rimeligt, at lastbilschauffører lever og overnatter i dagevis på de danske motorvejsrastepladser.

Skærpet kontrol

Med finanslovsaftalen er der afsat særskilte midler til en effektiv håndhævelse af parkeringsbegrænsningen, som Vejdirektoratet overtager ansvaret for fra politiet. På den måde friholdes kapacitet i politiet til at løse andre opgaver, som kun politiet kan løse.

Det vil fortsat være politiet, som har ansvaret for kontrol med parkering i til- og frakørsler til motorvejsrastepladserne, ligesom det fortsat vil være politiets ansvar at håndhæve forbuddet mod 45-timers hvilet i lastbilen.

Modellen omfatter samtlige 90 statslige motorvejsrastepladser, når aftalen er fuldt udrullet. Den tidsbegrænsede parkering forventes at træde i kraft den 1. juli 2018, mens det hævede bødeniveau vil skulle fastsættes ved en lovændring, der forventes at kunne træde i kraft 1. januar 2019.

Skarp kritik

Mens de fleste brancheorganisationer er åbenlyst lettet over, tidsbegrænsningen ikke blev 11 timer eller mindre, så er Dansk Speditører stærkt kritisk. Her siger adm. direktør Martin Aabak:

- Indførelse af parkeringsbegrænsninger på 25 timer løser ingenting. Ingen bliver bedre stillet af det. Tværtimod. Det problem, som man forsøger at løse, bliver kun større og sværere at kontrollere, fordi det bliver flyttet ud på det kommunale vejnet. Og dertil kommer, at den udenlandske kapacitet bliver stærkt begrænset i at operere rationelt. Speditørerne er optaget af at planlægge logistikkæder fra A til B på den mest meningsfulde måde. Derfor vil det efter vores opfattelse være stærkt problematisk, når parkeringsrestriktioner nu stiller sig hindrende i vejen for anvendelse af den udenlandske kapacitet, som har behov for at holde lovpligtige hvil udover 25 timer for at kunne betjene de danske forbrugere og eksporterhverv. Og fordi det i sidste ende vil gøre det dyrere for danske eksport- og importvirksomheder i form af meromkostninger, der alt andet lige bliver overvæltet på forbrugerne. Flere omkostninger og tabt produktivitet er næppe hvad vi har brug for. Vi skal bruge dansk transportpolitik til at sikre produktivitet og konkurrenceevne ikke det modsatte, siger Martin Aabak, og fortsætter:

- Danmark er helt afhængig af den udenlandske, internationale transportkapacitet. Og begrænses den udenlandske transportkapacitet i at fragte importvarer til Danmark og eksportvarer fra Danmark, gambler vi seriøst med økonomien. Den danske kapacitet er hverken konkurrencedygtig eller tilstede, når det internationale marked skal betjenes.

Dansk selvmål

Martin Aabak mener, at der er grund til at frygte, at de danske parkeringsrestriktioner meget vel kan være i strid med EU-retten. Og hvis ikke, så vil de meget hurtigt blive fulgt op af andre EU-lande.

- Vælger flere eller alle EU-lande at følge Danmarks dårlige eksempel, vil der meget hurtigt opstå en situation, hvor også danske vognmænd og deres chauffører reelt får sværere ved at planlægge og udføre transporter på en økonomisk rationel og miljømæssigt forsvarlig måde i andre EU-lande. Indførelsen af parkeringsbegrænsningerne vil ramme vognmænd og chauffører, der skal forsøge at få en praktisk hverdag til at hænge sammen. Og særligt de udenlandske vognmænd vil nu skulle afholde deres hvil og parkere under forhold, som man kunne frygte er ganske utilstrækkelige i forhold til hvil på en rasteplads, der er indrettet til formålet. Den medicin, som man har valgt til patienten er den forkerte. Derfor bliver jeg nødt til at sige, at den danske syge mest af alt rammer os selv i nakken, siger Martin Aabak og fortsætter:

- Så det er bestemt ikke er med vores billigelse, at ordførerne nu har taget den endelige beslutning. Men det er nu engang deres ret som folkevalgte. Vi havde foretrukket, at de havde afventet en seriøs udredning om det EU-retlige i forhold til det indre marked – og en afklaring af alle de uafklarede spørgsmål om f.eks. miljøbelastning, trafiksikkerhed, chaufførernes arbejdsmiljø og om, hvorvidt private aktører i stort antal reelt står parat til at oprette ”alternative parkeringspladser” ved motorvejene, sådan som ordførerne tilsyneladende mener. Og endeligt hvad prisen vil blive for dig og mig som forbruger. Og det forstår jeg ikke, at politikerne ikke har afventet en undersøgelse af, inden de tog den endelige beslutning. Havde de ventet, kunne vi være sikre på, at patienten havde fået den rigtige medicin. Så var der ikke risiko for bivirkninger, og det er der altså nu, slutter Martin Aabak